Med kærlig hilsen til Oslo

Fra Kristen Videnskabs Herold - 4. august 2011

The Christian Science Monitor, 4.8.2011

Adding Bookmark

Bookmark Saved

Bookmarks Loading
Bookmarks Loading

Den 22. juli gennemførte en ung mand en tilsyneladende velforberedt plan med det formål at videregive sin personlige politiske mening, hvilket resulterede i, at mange mennesker, herunder unge mænd og kvinder, blev dræbt. 

Jeg bor i Danmark og opholdt mig i et sommerhus ved Jyllands vestkyst, da tragedien fandt sted. Huset havde ikke noget TV, end ikke en radio, fordi ejerne af huset er travle folk, som ind imellem trænger til "at trække stikket ud".

En af mine sønner havde medbragt sin iPod, og ind imellem, når der var forbindelse, holdt han os opdaterede om hændelsen. Vi blev alle stille, spurgte os selv og lidt efter lidt også hinanden: Hvorfor? Jeg begyndte at bede for os alle, for alle i Oslo og for hele verden.

 Min bøn lød lidt sådan her: Gud er alt Liv og Kærlighed, og som Ånd er Han overalt. Ingen - ikke én eneste af Hans åndelige ideer, mand eller kvinde - kan nogensinde være udenfor Hans trøst og omsorg. Og vi kan alle føle denne guddommelige omsorg, her og nu, fordi Gud har givet os evnen til at føle Hans nærvær.   

Jeg tænkte på den kærlighed, Kristus Jesus udtrykte, da han naglet til korset sagde til vores fælles Forælder: Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør" (Luk. 23:34).

Da jeg kom hjem fra den forlængede weekend, tændte jeg for mit fjernsyn for at se nyhederne og fik fakta fra de danske og norske nyhedsudsendelser. Jeg så mennesker, som sørgede i Oslo og København, som samledes i stille højtidelighed, mens de holdt om hinanden, holdt hinanden i hånden og bar blomster og lys for at ære dem, der var gået bort og vise deres loyalitet og forståelse over for deres familier.

Jeg så kongelige, politikere og almindelige borgere samles i kirker i Oslo, Stokholm og København for at bede og synge sammen, og rejse sig sammen mod den uforståelige begivenhed, de havde været vidner til. På samme måde samledes muslimer i moskeer. Jeg følte, at de alle sagde med én stemme: Vi ønsker fred ikke had. Jeg så en fælles kærlighed udtrykt.

Jeg så interview med folk på gaden. De var uden vrede og had, men med en stærk modstand mod det onde, en vilje til at få bugt med det  i fællesskab, fyldte  med værdighed og respekt for dem, der var gået bort.    

Jeg tænkte over, hvor klogt de alle forholdt sig i Oslo, hvordan tolerance og dyb kærlighed til menneskeheden og dens enhed kom til udtryk. Det, de havde oplevet, kunne have ført til vrede og had og hadforbrydelser, men det gjorde det ikke.

Nyhederne fortalte, at den unge mand havde ønsket, at der skulle være åbne døre ved retsmødet efter hans anholdelse, således at han kunne sprede sine ideer til medierne. Denne anmodning blev ikke efterkommet af retten, og dørene blev lukket, således at hans budskab ikke fik en "talerstol". 

Den 22. juli vil for mange af os stå som en erindring om det materielle livs skrøbelighed, men den vigtigste lektie er, at det onde altid kan gendrives med kærlighed i alle dens mange former.

"Fader-Moder er det navn på Guddommen, som betegner Hans inderlige forhold til Sin åndelige skabelse" (Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften af Mary Baker Eddy, s. 332:4-6).

{include uri='design:ftliveviewer/trackingcode.tpl'} {""|newrelic_footer()} {undef $copyright_url}