De ting, jeg har lært ved at bede, er de mest værdifulde for mig, og jeg vil gerne fortælle om en oplevelse, der har lært mig meget, og som jeg håber kan være til gavn for andre. En af mine kære venner er en hoppe – en stor Appaloosa. Dens pels er hvid med brunlige, sorte pletter, og den er ret høj. Du har aldrig mødt en mere blid og modig hest. Den opfører sig altid meget godt og hensynsfuldt. For ikke så længe siden var vi i en lade, og den kom uforvarende til at træde på min fod. Den hørte mig skrige højt lige tæt ved dens øre, men hvad der var overraskende var, at den ikke blev forskrækket over den uventede støj.
Jeg tilgav den øjeblikkeligt. Den har altid respekteret mig og givet mig plads, og dette var fuldstændig utilsigtet. Lyder det, som om jeg var rolig og fattet? Jeg følte alt andet end ro. Smerten var så intens, at jeg ikke rigtigt kunne tænke fornuftigt – eller i det mindste troede jeg ikke, jeg kunne. Men noget, som Mary Baker Eddy fremhæver i sin bog, Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften, bankede på min mentale dør: ”Når der sker en ulykke, tænker eller udbryder du: ’Jeg er kommet til skade!’ Dine tanker har mere magt end dine ord, mere magt end selve ulykken til at gøre skaden virkelig” (s. 397).
Det gik straks op for mig, at jeg snarere havde med min tanke at gøre end med en fysisk fod og hov. Ved at benytte internet-browseren på min telefon slog jeg et par minutter senere op for at se, hvad der kommer efter dette citat i Videnskab og Helse, og det fortalte mig helt klart, hvordan jeg så kunne bede. ”Gør nu det modsatte. Erklær, at du ikke er kommet til skade, og forstå hvorfor, og du vil da opdage, at de gode virkninger, der følger heraf, vil stå i nøje forhold til din mistillid til det fysiske og din troskab over for guddommelig metafysik, din tillid til Gud som Alt, hvilket Skriften forkynder, at Han er.”
”Gør nu det modsatte” betød for mig at køre hele oplevelsen baglæns i tanken. Ved at gøre det indså jeg hurtigt, at mens jeg havde betragtet visse faktorer forbundet med et uheld, så var både hesten og jeg hele tiden forblevet skabninger af Gud, som Bibelen betegner som Ånd. Skabninger af Ånd vil altid vedblive at være åndelige. I stedet for at udbryde: ”Jeg er kommet til skade”, åbnede jeg min tanke over for den kendsgerning, at jeg virkelig var forblevet åndelig, idet min substans - mere end blot fysisk – virkelig er min genspejling af den substans, der udgør Gud og i sandhed er uangribelig.
Smerten holdt op, og jeg gik straks helt normalt omkring og arbejdede i laden. At jeg så hurtigt var ok, gjorde mig mistænksom – mistænksom angående materien. Det lyder måske lidt overraskende. Men det er på en måde forståeligt, fordi Kristen Videnskab lærer, at helbredelser som denne ikke viser, at Gud ændrer på materie. Hvad de virkelig beviser er, at der ikke findes nogen materie.
I Videnskab og Helse siger Mary Baker Eddy: ”I guddommelig Videnskab viger materiens formodede love for Sindets lov. Det, der kaldes naturvidenskab og materielle love, er det dødelige sinds objektive tilstande. Det fysiske univers udtrykker de dødeliges bevidste og ubevidste tanker. Fysisk kraft og dødeligt sind er ét.” (s 484) Så forstår du, hvorfor jeg til at begynde med fattede mistanke til hele det materielle billede. Hvis materien, der udgør en fod, nægter at adlyde de almindeligt anerkendte fysiske love på denne måde, så er der noget galt! Materien kunne ganske enkelt ikke være, hvad den syntes at være.
I de følgende dage viste jeg min kærlighed til Gud ved at holde fast ved den inspiration, Han så hurtigt havde givet mig, og jeg fjernede mig ikke fra den ved at gruble eller spekulere over ulykkestilfælde. Ved i min nød at vende tanken mod Gud og så holde lige så fast som velcro ved den inspiration, der udfoldede sig, er en særdeles værdifuld lektie, som jeg sætter stor pris på.
Også min hest lærte mig noget. Husker du, at den ikke blev forskrækket, da jeg skreg højt? Den viste mig, at der ikke fandtes nogen skyld, undskyldning eller selvbebrejdelse. Der var ingen grund til at spilde tiden med den slags. I stedet stod den der hos mig lige så trofast, blid og modig som altid. Som tak for denne tillægslektie om at give de vigtige ting førsteprioritet gav jeg den nogle ekstra hestegodbidder den dag.
Mark Swinney
Sandia Park, New Mexico, USA
