SPØRGSMÅL: Hvis vi er åndelige, hvad nytter det så at reparere på eller helbrede det materielle legeme? Det samme spørgsmål kunne man stille angående bøn for globale problemer såsom forurening. Hvorfor forventer vi materielle resultater fra bøn?
Jeg har en ven, der kommer fra en anden kristen trosretning men kender til Mary Baker Eddys ideer. Han tabte et par briller ved stranden en dag og kunne ikke finde dem nogen steder.
Han besluttede sig for at forsøge at tænke på situationen, som en Kristen-Videnskabsmand ville gøre det, ved – for eksempel – at bekræfte at alt hvad, der er nyttigt, er en åndelig idé, og det har derfor altid sin væren i Gud, i det gode. Han blev meget inspireret. Faktisk blev han forbavset over, hvor inspireret, han blev. Og da fik han øje på et lillebitte glimt i sandet og opdagede, at det var de tabte briller.
Da min ven havde fortalt mig historien, tilføjede han, at det ikke havde gjort noget, hvis han ikke havde fundet brillerne, fordi han blev så inspireret af den sandhed, han havde forstået. Han følte, det var nok.
Selv om jeg først var tilbøjelig til at give ham ret, så begyndte jeg senere at tænke mere over det. Var det nu også rigtigt? Gjorde det virkelig ingen forskel, om han fandt brillerne eller ej? Det gik op for mig, at det faktisk gjorde en forskel. Hvis brillerne ikke var dukket op som bekræftelse på den sandhed, han havde opdaget i bøn, så ville vi have stået tilbage med en tosidet opfattelse af universet – et åndeligt univers og et materielt univers: Et univers af Ånd, hvor det gode fortsætter uafbrudt, og et materielt univers, hvor noget ondt kan forekomme.
Hver gang man kommer frem til en forståelse gennem bøn i Kristen Videnskab, og det fører til et håndgribeligt resultat, beviser vi til gengæld, at det legemlige, verdslige, begrænsede billede, vi betragter med øjnene, ikke er virkeligt. Det virkelige er det godes åndelige univers, hvor alting er forenet i harmoni og støttet og opretholdt af Gud. Når vi forstår det, ser vi så noget, vi kalder en forandring i ’materielle’ tilstande, men det, vi virkelig ser, er uvirkeligheden i materien – med alle dens begrænsninger, mangel, og tab - og Åndens solide, vedvarende godhed.
Det betyder derfor afgjort noget, at vi kan helbrede legemet, og at vi kan se håndgribelige forandringer som resultat af vores bønner omkring løsning på globale problemer såsom forurening. Vi må komme ud over den vedholdende tro på et tosidet univers – et der er åndeligt og et der er materielt. Vi må benytte muligheden for at bevise, at det sande univers, det sande miljø, det sande virkelighedens rige, er Gud og Guds skabelse – lige som de er beskrevet i 1. kapitel i Første Mosebog, og lige som de er forklaret i Mary Baker Eddys værker.
