En formiddag omkring kl. 10.30 var jeg i gang med at øve Kristen Videnskabs tekstprædiken på fransk med en talepædagog, da jeg mærkede, at jeg måtte standse op for at skrive en tanke ned, som ikke ville slippe mig: ”Der er intet uden for Sind.”
Klokken cirka 13 ringede min telefon. En ven bad mig om hjælp i Kristen Videnskab, fordi han havde fået hånden ind i en landbrugsmaskine. Hånden havde lidt alvorlig skade. Han var taget på sygehuset for at få den syet sammen, men dér sagde man, at han sandsynligvis ville miste brugen af hånden.
Han blev lidt overrasket, da jeg spurgte: “Det skete kl. 10.30, ikke sandt?” Han sagde ja og spurgte mig, hvordan jeg vidste det. Så fortalte jeg ham om det budskab, jeg havde fået. Budskabets tidspunkt faldt helt klart sammen med hans behov og var for mig en bekræftelse på Guds kærlige omsorg i denne situation.
“Og hvordan hjælper det mig?” spurgte han. Efter et par minutters grundig overvejelse (jeg havde jo ikke rigtigt tænkt det igennem) kunne jeg sige til ham: ”Eftersom der ikke er noget uden for Sind, må din hånd, der synes materiel, faktisk være en åndelig idé, fordi den befinder sig inden for Sind. Eftersom den er en idé i Sind, må den opretholdes af Sind og være Sindets ansvar. Derfor behøver du og jeg ikke bekymre os om din hånd.”
Det var sandheden om materie, der dér gik op for mig: at ting synes at være materielle, fordi vi tror, at de er ”objekter”; dvs. ting, som – i overensstemmelse med den oprindelige latinske betydning af ordet ”objekt” – er ”kastet ud af” Sind eller er ”uden for” Sind. Hvis vi holder på, at der er noget uden for Sind, da vil ideer synes at være materielle objekter. Når vi tager alting tilbage til Sind, da må materie forsvinde.
Min vens hånd var helbredt, inden der var gået 48 timer, og han mistede ikke brugen af nogen som helst del af den. Metafysikken er virkelig formidabel, når den begynder at gå op for én!
