I slutningen af 2016 kom en onkel, jeg ikke havde set længe, på besøg. Jeg var nysgerrig efter at få at vide, hvorfor han besøgte os. Han sagde, at han nu var en Kristen Videnskabsmand. Han delte med mig, hvor virkelig Guds kærlighed er og fortalte mig nogle forbløffende vidnesbyrd om helbredelse. Jeg tøvede ikke med at bede ham om at bede for min søn.
Et helt år havde min otteårige søn ikke været i stand til at gå på grund af revnede og blødende fødder. Jeg havde prøvet at tage ham til sygehuset, og jeg havde også prøvet alternative helbredelsesmetoder, men uden at noget forandrede sig. Jeg var så bekymret, at jeg overvejede at søge om hjælp fra heksedoktorer.
Min onkel forsikrede mig om, at min søn ville blive helbredt gennem videnskabelig kristendom – Kristen Videnskab – som lærer os, at mennesket allerede er fuldkommen som Guds billede og lighed. Han sagde, at vi ikke behøvede at henvende os til en heksedoktor, fordi Gud er menneskets Liv. Min onkel delte også nogle skriftsteder med mig, der bekræftede Gud som den eneste magt og som helt igennem god, og at dette må betyde, at Hans skabelse er helt god, som det hedder i 1. Mosebog 1:31.
Han fortalte mig, at det var min søns Gud-givne ret at være fuldkommen, og at sygdommen ikke var en virkelighed, fordi den ikke kom fra Gud. Han sagde, at jeg skulle begynde at se min søn som fuldkommen, fordi det var sandheden om hans væren. Jeg var forbløffet over den måde, han forklarede Skrifterne på. Og hans forklaring, at den mægtigste bøn er stille og alene finder sted i tanken, var en åbenbaring for mig.
Som mange af mine landsmænd I Zimbabwe troede jeg, at bøn virkede sammen med noget fysisk, som det læres af nutidens ”profeter” her i Zimbabwe. Når man besøger disse profeter, er det almindeligt, at profeten enten giver en særlig sten, vand eller noget andet fysisk, og man tror, at disse ting har magt til at helbrede. Jeg elskede den højere betydning af, hvad det vil sige at bede i overensstemmelse med Kristen Videnskab, og jeg fyldtes med så megen tro på Gud.
Efter at min onkel var rejst, følte jeg ikke længere frygt ved min søns sygdom, og få dage senere begyndte min søn at gå. Jeg kunne næsten ikke tro, hvad der var ved at ske. En dag, mens jeg vaskede hans fødder, gik det op for mig, at han var fuldstændig helbredt; der var intet tegn på nogen sår. Alle i vores landsby vidste, hvad min søn kæmpede med, og ingen havde nogensinde forestillet sig, at han ville komme til at gå igen. Helbredelsen forbavsede alle. Efter at jeg havde prøvet alt uden held, mente jeg at min søns helbredelse aldrig ville være mulig. Og selv om den var mulig, ville jeg aldrig have troet, at det kunne ske så hurtigt.
Jeg er så taknemlig for, at Kristen Videnskab har givet mig en ny opfattelse af liv. Nu ved jeg, at trolddom, sygdom og alt ondt ikke er virkelige; de er blot forkerte forestillinger. Nu lever jeg et liv fri for frygt, idet jeg ved, at Gud, det gode, er den eneste virkelighed.
Stella Soko
Harare, Zimbabwe
