For et par år siden var min far og jeg i gang med at se en film. På et tidspunkt satte vi den på pause, og han gik nedenunder for at hente nogle popcorn til mig. Da han kom tilbage, gav han mig popkornene og hoppede så op på sengen, hvor vi sad.
Desværre lå min fod lige dér, hvor han landede, og min ankel kom ret slemt til skade. Jeg fortalte min far om smerten, så han foreslog, at vi bad. Jeg har fået andre helbredelser gennem bøn, som hjælper mig til at føle mig så tæt på Gud, at smerte og frygt, eller hvad det måtte være bare forsvinder, og jeg er helbredt. Altså bad min far og jeg for det denne aften. Jeg tænkte på min åndelige identitet som en genspejling af Gud. Fordi jeg er åndelig, så kan et uheld ikke ændre mig. Det kan ikke røre mig, ligesom tallet fire ikke kan blive mast eller knækket, fordi det er en idé og forbliver fuldkomment. På samme måde er jeg altid fuldkommen, sådan som Gud skabte mig.
Men om morgenen da jeg vågnede, gjorde ankelen stadigvæk ondt, og jeg kunne ikke bevæge den eller støtte på den.
Jeg humpede ned ad trappen, og et familiemedlem, der ikke er Kristen Videnskabsmand, sagde, at min ankel tydeligvis var brækket, og at jeg burde tage på hospitalet. Det fik mig til at indse, at jeg måtte hæve mig over problemet, og at jeg ikke behøvede at vente på helbredelse. Desuden var der baseball-kampe for mit sommerhold forude, og jeg følte, det var rigtigt for mig at fortsætte mine normale aktiviteter.
Jeg slog definitionen på kød op, på side 586 I Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften. Den lyder: ”Kød. En vildfarelse i den fysiske forestilling; en formodning om, at liv, substans og intelligens er i materien; en illusion; en forestilling om, at materien har følelse” (Mary Baker Eddy). Dette hjalp mig til at indse, at forestillingen om, at jeg kunne komme til skade er 100 procent falsk, fordi den er en materiel forestilling, der ikke er en del af Gud. Gud er Ånd, så alt i Hans skabelse må være åndeligt, min substans indbefattet samt alle lovene, der styrer mig.
Da følte jeg mig så fredfyldt, at jeg besluttede at hvile mig. Da jeg vågnede omkring et kvarter senere, føltes ankelen helt i orden. Jeg kaldte på min far og sagde, at han skulle skynde sig at komme, og han løb op på mit værelse. Så snart han var der, sprang jeg ud af sengen og hoppede omkring.
Det var helt fantastisk! Helbredelsen skete så hurtig og jeg har ikke siden haft nogen problemer med min ankel. Jeg er så taknemlig!
