Jeg har gået i søndagsskole fra jeg var helt ung og har tit haft lejlighed til at forlade mig på Kristen Videnskabs lære og at omsætte den i praksis. Gennem disse år har jeg lært, hvor vigtigt, det er at våge og bede, det vil sige at fokusere tanken på det, som er rigtigt og på Guds, det guddommelige Princips egenskaber.
I 2008 fordybede jeg mig i politiske studier om menneskers opførsel og om det ansvar, alle skulle tage for omverdenen og samfundet. Under dette studium stødte jeg på nogle meget uetiske situationer, som skuffede mig dybt, fordi jeg ikke var enig i flere standpunkter, som blev taget i bestemte tilfælde. Jeg besluttede mig for at gå yderligere i dybden med mine studier for at få en bedre forståelse af årsagen til den manglende sociale og forretningsmæssige samvittighed, særlig med henblik på beskyttelse af miljøet.
Men jo dybere jeg trængte ned i stoffet, desto mere blev jeg optaget af de materialistiske og uetiske foreskrifter, der gjorde sig gældende i samfundet og forretningsverdenen. Snart begyndte jeg at døje med et problem med helbredet.
Min familie og jeg tog på et bondegårdsophold over Nytår. Dér begyndte jeg at føle stærke smerter i lysken, der afholdt mig fra at tage på udflugt sammen med familien. Jeg begyndte at bede for mig selv og søgte helbredelse gennem Kristen Videnskab og et svar på det, jeg nu gennemgik. For det meste koncentrerede jeg mig om at læse den ugentlige Bibel-lektion udgivet i Kristen Videnskabs Kvartalshæfte. Men da det ikke blev bedre med mig, rådede min mor mig til at bede om hjælp fra en Kristen Videnskabs praktiserende, så den praktiserende kunne bede sammen med mig.
Mens jeg talte med den praktiserende, omtalte jeg det sociale studium, jeg havde gjort, og hvor meget det havde påvirket mig. Da spurgte hun mig, om måske min kærlighed til min næste var blevet påvirket af, at min forskning havde ført mig til at sætte spørgsmålstegn ved folks opførsel og at føle mig skuffet over deres menneskelige fejl.
Jeg opfattede hendes spørgsmål som et signal til at vågne op, fordi lige fra det tidspunkt, hvor jeg begyndte at acceptere, at der var ondt i mennesker, begyndte jeg også at tro, at de kunne skade hinanden, så jeg holdt op med oprigtigt at elske min næste. Konceptet: at elske sin næste, som vi lærer i Kristen Videnskab, er at se enhver som Guds fuldkomne barn, som en genspejling af den uendelige Kærlighed, ude af stand til at udtrykke egenskaber, der ikke stammer fra guddommelig Kærlighed, og som giver sig udtryk i uetiske holdninger.
Ligeledes huskede jeg på, at guddommelig Kærlighed omfavner og omslutter alle. Jeg indså, at når jeg ikke udtrykte sand kærlighed over for andre, følte jeg heller ikke kærlighed over for mig selv og lod altså min lave agtelse for andre overvælde mig. Derved blev jeg vildledt til kun at se verden gennem ”vildfarelsens” linse, det vil sige jeg anfægtede Guds althed.
Efter samtalen med den praktiserende grundede jeg lidt over tingene og forstod, at kærlighed genspejles i alle livets aspekter. Jeg havde brug for at rette min tanke ind, så den igen var på linje med Gud og fokusere på det, som var virkeligt og sandt. Jeg måtte holde op med at påpege menneskelige fejl og med at føle mig magtesløs over for sociale problemer. Det gik også op for mig, at den forbindelse, enhver har til Kærlighed, er ubrydelig, og at bevare guddommelig Kærlighed som vort udgangspunkt fører kun til udtryk for det gode, der velsigner menneskeheden. Eftersom Gud er uendelig, er der ikke plads til noget, der er Ham uligt.
Jeg besluttede mig for at ophøre med at fokusere på, hvorfor uetiske ting sker, fordi denne måde at tænke på havde fået mig til at føle mig hjælpeløs overfor social uretfærdighed. Derimod forsøgte jeg at fokusere på den guddommelige virkelighed og omfavne enhver, inklusive mig selv, i Kærlighed. Det gik op for mig, at individuel bøn har mere magt til at forbedre verden end handlinger motiveret af menneskelig vilje og ærgrelse.
I tre dage holdt jeg telefonisk kontakt med den praktiserende og udvekslede nogle ideer med hende om det, der rørte sig i min tænkning. Den fjerde dag følte jeg ikke længere nogen smerte i lysken, og helbredelsen var fuldstændig og vedvarende. Helbredelsen kom, da det gik op for mig, hvor jeg ’stod’ mentalt og ændrede grundlaget for min tankegang til en solid åndelig grundvold. Følelsen af magtesløshed forsvandt, og jeg begyndte på ny at føle mig i stand til at hjælpe mennesker ud fra standpunktet, at al sand og virkningsfuld handling udgår fra Gud, ikke fra mennesker.
For mig bekræfter denne erfaring Mary Baker Eddy’s ord (i Videnskab og Helse, s. 322) ”Når forståelsen forandrer standpunkterne med hensyn til liv og intelligens fra et materielt til et åndeligt grundlag, vil vi opnå Livets virkelighed, Sjælens herredømme over sansen, og vi vil se Kristendommen, eller Sandheden, i dens guddommelige Princip. Dette må være højdepunktet, før vi når frem til det harmoniske og udødelige menneske, og dets evner åbenbares.”
Efter at jeg havde forstået denne åndelige sandhed og følt, at jeg udtrykker Guds kærlighed, kunne jeg nyde samværet med min familie resten af ferien. Og smerten vendte aldrig tilbage.
