Har du nogensinde hørt fysikere på nettet eller på tv tale om, hvordan al den materie, der udgør universet, egentlig er åbent tomrum? Implikationerne af dette faktum får dig nok til at hæve øjenbrynene. Det betyder, at hvis alt rum mellem atomerne, der udgør planeten jorden, blev fjernet, ville alt, der blev tilbage, være mindre end et knappenålshoved. Hele jorden!
Mennesker overalt – fysikere såvel som ikke-fysikere – grunder dybt over materiens natur, dens eksistens og/eller ikke-eksistens. Emnet har afgørende betydning for næsten alting, inklusive teologien. I lyset af Gud og bøn, så tænk nærmere over denne erklæring af Mary Baker Eddy: ”Ånd er uendelig: derfor er Ånd alt. ’Der er ingen materie’ er ikke blot en grundsætning for sand Kristen Videnskab, men er den eneste basis for demonstration af denne Videnskab.” (The First Church of Christ, Scientist, and Miscellany, s. 357)
Til at begynde med kan påstanden “der er ingen materie” virke nærmest umulig at rumme. Jeg ved, at det var det for mig; dog endte jeg med at opdage, at for at forstå konceptet kunne en helt anden tilgang være nyttig. I stedet for først at fokusere på det, som er uvirkeligt, er det mere produktivt at starte med det, som er virkeligt! Og det, som er virkeligt, står i den første sætning af ovenstående citat: ”Ånd er uendelig; derfor er Ånd alt.” I stedet for at kæmpe så hårdt med materiens uvirkelighed, så prøv at udforske Ånds virkelighed og tilstedeværelse. Ånds majestætiske skønhed og dens udtryk er alle vegne omkring os. Det er kun i det menneskelige sinds forfejlede opfattelse af ting, at materien synes blandet op med Ånd.
Da Mary Baker Eddy gik i skole spurgte en filosofilærer klassen: ”Hvis du tog en appelsin, kastede skrællen bort, pressede saften ud, smed kødet og kernerne væk, hvad ville der så være tilbage?” Nogle elever sagde, at intet ville være tilbage; andre sagde, at det vidste de ikke. Resten tav stille. Da spørgsmålet blev stillet til Mary, svarede hun: ”Tanken om appelsinen ville være tilbage” (Irving C. Tomlinson, Twelve Years with Mary Baker Eddy, Amplified Edition, s. 11).
Hun indså, at tanken eller ideen om noget er dets blivende substans. Med sin skarpe åndelige opfattelsesevne så Mary Baker Eddy ud over materien. Du og jeg kan gøre det samme. Det kan være, at vi elsker, hvad der først forekommer at være en materiel fugl; dog ved at fokusere på fuglens åndelige idé bliver mange flere håndgribelige og vidunderlige sider af den åbenbaret. Også din vidunderlige, åndelige identitet er lige her og er substantiel, og det er en glæde at mærke det klart og tydeligt.
Kristendommens Videnskab åbenbarer Guds absolutte fuldkommenhed, godhed og helhed. Som Guds skabning - fordi du er transparent for Guds ideale natur - er du og alt omkring dig fuldkomment og fuldstændig fri for materie. Din identitet er et resultat af din enhed med Gud. Gud er dit Liv; derfor er åndelighed din eneste valgmulighed. Jeg elsker at leve hvert sekund med dette faktum forrest i tanken.
Materie kan ikke opstå spontant og derpå blive en skabende magt. Guddommelig Ånd er din skaber, og den skaber ud af den eneste substans, den kender: tanken.
Det er, hvad der menes med at være åndelig; det betyder, at du er Guds tanke, eller idé. Som Guds idé er du så meget mere vidunderlig, end verden nogensinde ville kunne forestille sig! En gang hjalp et klarere syn på min Gud-givne åndelighed mig til at overvinde virkningerne af en knæskade. I stedet for at fokusere på det fysiske (i dette tilfælde et beskadiget korsbånd), blev jeg dybt taknemmelig for min åndelighed. Som Guds tanke eller idé har hver af os et uangribeligt, permanent, åndeligt fundament, som er højt hævet over materie. Og alene at erkende dette faktum ændrede min måde at anskue tingene på og bragte permanent helbredelse. (Slå artiklen “Have you ever prayed to be healed?” op I Christian Science Sentinel, Febr. 10, 1995).
Når vi kommer til sagens kerne, ville det så nogen sinde være muligt, at du kunne blive udstødt af Ånd og indhyllet i materie? Hvis det var tilfældet, ville du sørge lige så meget over en fødsel ind i materien, som du ville over en død ud af materien. Gud elsker dig og mig for meget til at holde os fangne i materie-identiteter.
“Kun det udødelige åndelige menneske er udtryk for skabelsens sandhed,“ forklarer Mary Baker Eddy i Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften (s. 263). Faktisk beskriver Salmernes Bog i Bibelen (8:5) mennesket som en strålende skat: ”med herlighed og ære har du kronet det.” Det er, hvem du er: Guds majestætiske, fuldkomment åndelige, og værdifulde skat. At kunne ses og derved vise Guds herlighed frem overstråler alle materielle tanker og meninger. Jesus gav dette første prioritet, og du og jeg følger med glæde hans eksempel.
Når i sidste instans materien er ikke-eksisterende, behøver den ingen tilintetgørelse. Hver gang du elsker og sætter pris på de åndelige egenskaber, der udgør nogets substans, går materien egentlig ikke ’væk’; men synet på den forfines, og du ser Guds nuværende, skønne udtryk. Fremfor at manipulere materielle verdener (eller knappenålshoveder), ser du med åndelig sans Guds tanke – den åndelige idé, hvis substans er overalt omkring dig – og efterhånden bliver materiens uvirkelighed tydeligere.
