Skip to main content

Tilgivelse – min bedste fødselsdagsgave

Fra Kristen Videnskabs Herold - 2. oktober 2013

Oprindeligt offentliggjort den 22. juli 2013 i Christian Science Sentinel

Adding Bookmark

Bookmark Saved



Bookmarks Loading
Bookmarks Loading

Det skulle være min helt særlige dag, og jeg blev både glad og taknemmelig, da en veninde ringede mig op for at sige tillykke. Men hurtigt gik samtalen hen og blev både negativ og kritisk. Den glæde, jeg først havde følt, forsvandt helt. I stedet for følelsen af en god veninde, der holdt af mig, følte jeg mig udsat for fordømmelse og ondsindethed, og da vi sluttede samtalen, var jeg ked af det og følte mig tom indeni. ”Min fødselsdag er ødelagt”, tænkte jeg, opfyldt af det ubehagelige, jeg netop havde oplevet.

Men så kom dette englebudskab til mig: ”Din fødselsdag behøver ikke være ødelagt. Du kan selv vælge, hvordan du vil reagere: med dødeligt sinds grublen eller med kristen tilgivelse.”

Jeg havde mange gange før prøvet at lade ubehageligheder kværne rundt i hovedet, og jeg vidste, at det resulterede i, at jeg blev ulykkelig og ærgerlig.  Som barn, før jeg begyndte at studere Kristen Videnskab, følte jeg mig let såret af noget, andre sagde eller gjorde. Jeg troede, at mit velbefindende og mine værdier genspejlede andres meninger, så hvis nogen gav udtryk for kritik eller var uvenlige, blev jeg ked af det og vred. Jeg gav andre skylden for, at jeg var ulykkelig. Dengang forstod jeg ikke, at jeg selv er ansvarlig for mine tanker og reaktioner.

Følgende fremgår af artiklen ”Taking Offense” (Om at føle sig krænket), der er trykt i Miscellaneous Writings 1883-1896: ”Den mentale pil som nogen sender fra sin bue, er stort set harmløs, med mindre man selv forsyner den med modhager. (Side 223-224). Et andet sted i samme bog skriver Mary Baker Eddy: ”Mentalt mørke er tåbelig vildfarelse, hverken intelligens eller magt, og dets offer er ansvarlig for dets formodede tilstedeværelse”. (Side 355).

Jeg begyndte seriøst at sætte mig ind i Kristen Videnskab, mens jeg gik på college, og da opdagede jeg, at jeg ikke behøvede at føle mig fanget i fortidens begrænsede og begrænsende tankemønstre. Jeg opdagede, at Bibelen og Mary Baker Eddys værker kunne hjælpe mig med at sætte en åndelig kurs for mit liv. I stedet for at reagere negativt på andres ord og handlinger kunne jeg vælge at følge Jesu eksempel ved at reagere på en kristen og helbredende måde og ikke blive vred og såret. Jeg indså, at Jesu evne til at tilgive var en væsentlig del af den åndelighed, der satte ham i stand til at gennemføre sin opstandelse. Jesus vidste, at had til hans fjender ville adskille ham fra at føle Guds kærlighed og ledelse.

Jeg tog en bevidst beslutning om ikke at tillade nogen at tage min glæde væk, og jeg bad for mig selv.

Jeg lærte også at erstatte spørgsmålet: ”Hvordan kunne de dog gøre dette mod mig?” med: ”Hvordan kan jeg reagere på en mere kristen måde?” Jeg lærte at holde op med at fokusere på, hvad andre gjorde og på, hvordan det indvirkede på mig for i stedet at fokusere på kvaliteten af mine egne tanker. Jeg indså, at jeg kunne ophæve og helbrede negative situationer i stedet for at blive trukket ind og ned i dem. Over årene har jeg indset, at reaktioner på vildfarelse er som bolde i visse spillemaskiner, hvor de automatisk sendes retur, hver gang de lander. På den anden side, hvis vi vender os til Gud for Hans nåde og ledelse, så kan vi, som en yndefuld svane, fredeligt glide gennem udfordrende situationer.

Mens jeg studerede disse ideer, opdagede jeg, at Gud synes, jeg er o.k. Jeg har ikke brug for, at andre synes om mig for at lykkes og være glad. Jeg har kun brug for Guds kærlighed og ledelse, som altid er indenfor rækkevidde. Jeg er som Guds opfattelse af mig, ikke som en eller anden dødeligs (eller min egen) opfattelse af mig. Hvis andre ikke kan se mig som et barn, skabt af Gud, så kan de ikke se det sande mig. Jeg er værdig til Guds kærlighed og respekt, og hvis jeg føler mig foragtet af andres ord eller handlinger, behøver jeg blot åbne mine tanker for Guds godhed og ledelse.

Det var lige netop det, jeg gjorde på min fødselsdag. Jeg tog en bevidst beslutning om ikke at tillade nogen at tage min glæde væk, og jeg bad for mig selv.

Min bøn afslørede, at jeg virkelig behøvede at elske mig selv. Jeg tænkte roligt over kvaliteter som intelligens, integritet, oprigtighed, ærlighed, renhed, kærlighed, venlighed og tilgivelse, der udgør min sande, åndelige natur. Jeg bevægede mig over til det rene sted i tanken, hvor jeg kan føle Guds nærvær og kærlighed, og hvor handlinger, der udspringer fra Guds klare ledelse, udfolder sig. Efterhånden som jeg identificerede hver åndelig kvalitet, følte jeg en dyb anerkendelse og kærlighed. Disse kvaliteter karakteriserer mig, ikke dødelige begreber. Som Mary Baker Eddy skriver, ” bevidst værd tilfredsstiller det hungrige hjerte, og intet andet kan”. (Message to The Mother Church for 1902, s. 17).

Mens Guds nåderige kærlighed vældede ind over mig, begyndte jeg at bede for min veninde, som jeg vidste havde en del problemer på det tidspunkt. I stedet for at gruble over de ondsindede og negative kvaliteter, hun havde givet udtryk for, vendte jeg mig bort fra det, som de materielle sanser forsøgte at fortælle mig for i stedet at fokusere på hendes åndelige natur. Jeg vidste, at hun i stedet for en plaget, ufølsom dødelig i virkeligheden var Guds fredfyldte og kærlige, åndelige idé. Jeg ændrede mit begreb om hende og bragte det på linje med åndelig virkelighed.

Ved dyb tilgivelse af min veninde, som jeg nu så, sådan som Gud så hende, vendte min egen fred og glæde tilbage. Resultatet var, at jeg fik en dejlig fødselsdag – og mit forhold til min veninde bliver stadig bedre. Jeg er så taknemmelig over, at jeg valgte tilgivelse! Som Mary Baker Eddy skriver: ”Kærlighed er befrieren”. (Videnskab & Helse med Nøgle til Skriften, s. 225).


Kathy Dunton er Kristen Videnskabs praktiserende, bosiddende i Wellesley, Mass. USA.