Skip to main content

Uden alder nu og i al evighed

Fra Kristen Videnskabs Herold - 1. marts 2013

Oprindeligt offentliggjort i 2.2012 nummeret af The Christian Science Journal

Adding Bookmark

Bookmark Saved



Bookmarks Loading
Bookmarks Loading

Selv om den almindelige opfattelse er, at vi er dødelige, der bliver ældre, er aggressiv og næsten universel, behøver vi ikke at acceptere den eller blive ofre for den. Guds skabelse, mennesket, er udødeligt og derfor uden alder. Det er sandheden om vores tilværelse - og det kan bevises ved, at vi er på vagt, er lydige og har en urokkelig forståelse af Princippet for udødelighed. 

For nogle år siden begyndte jeg at glemme ting, og samtidig havde jeg somme tider vanskeligt ved at huske enkeltheder og emner - det som før havde været som at knipse med fingrene. Jeg havde altid været den, som alle i familien henvendte sig til, når der var noget, der skulle huskes indtil den mindste detalje. Jeg kæmpede med dette hukommelsessvigt i nogen tid, indtil jeg blev klar over, at problemet havde noget at gøre med troen på alder, selv om årene ikke berettigede til det. Jeg har siden fundet ud af, at troen på alder optager os på den ene eller anden måde, uanset hvor vi befinder os på den menneskelige arena. 

Jeg tog straks en af Mary Baker Eddys mindre bøger ned fra reolen, Pulpit and Press, hvor der står: ”Vid, at du ejer suveræn magt til at tænke og handle rigtigt, og intet kan fratage dig denne arv eller angribe Kærligheden.” (s.3) Jeg var henrykt. At tænke og handle rigtigt var min arv, en gave fra Gud, det guddommelige Sind, som ingen eller intet kunne tage fra mig på nogen som helst måde. Jeg bestræbte mig hele tiden på at forstå og bruge disse sandheder, samtidig med at jeg studerede Mary Baker Eddy’s værker og fandt fuldstændig og varig helbredelse. 

Sandheden om vores tilværelse er, at vi hverken er unge eller gamle. Vi lever altid i vores åndelige tilværelses strålende middagshøjde og enhed med vores Far-Mor, Gud. Som Guds udødelige børn er vi aldrig født, vi kan heller ikke blive ældre eller dø. Vi lever i fuldkommenheden her, nu og altid – og vi har en absolut evne til hver dag at bevise dette. Men vi må hele tiden koncentrere os om dette arbejde. 

Der er ingen tvivl om, at en af de mest ubehageligt mærkbare og skadelige påstande fra vildfarelsen, der angriber menneskeheden i dag, er troen på alder i al almindelighed, hvad enten det kalder sig ”ungdom”, ”midaldrende” eller ”pensionister”. Den bevidste – eller oftere – ubevidste accepteren af denne lumske og mesmeriserende illusion lænker og begrænser alle, der ikke er på vagt i deres tænkning over for denne universielle opfattelse. Denne såkaldte universielle tro på alder er vedholdende i sin aggressivitet. For virkelig at kunne mestre denne tro og modbevise illusionerne om alder og forfald må vi med forståelse og standhaftighed ”Stå vagt ved tankens dør”, som Mary Baker Eddy siger i Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften. ”Ved kun at tillade sådanne konklusioner, som du ønsker realiseret i legemlige resultater, vil du kontrollere dig selv harmonisk” ( s. 392) 

Vi må gøre modstand mod disse aggressive insinuationer om at ældes, hvis vi ikke skal blive narret af deres lumske tillokkelser og fristelser. Tag nu for eksempel senior-rabatter på næsten alting – mad, teaterbilletter, transport. For mig er disse konstant lokkemad for at få os til at acceptere den nedadgående sol over svindende år. Men med disse hjælpeordninger kan den påstand også komme, at som vi bliver ældre, ikke har så mange penge og derfor behøver alt dette for at kunne klare os, hvorved endnu en fejlagtig påstand må tages op og behandles. En accept af én fejl kan føre til endnu en begrænsning, der følger tæt i dens kølvand. 

Nøglen til at håndtere alder er at se, forstå og kræve for os selv og andre, at Liv, Gud og mennesket i Hans lighed, aldrig har haft en begyndelse eller en ende, at der ikke er nogen begrænsning, ingen bånd, intet forfald, ingen adskillelse fra det altid nærværende gode, Gud. - I stedet så ”hæver vi os højere og højere fra et grundlag uden grænser.”(Videnskab og Helse s. 258). 

Mennesket skabt i Guds billede og lignelse – med andre ord, Hans fuldkomne genspejling – er netop sandheden. Han ejer al godhed, velstand, helhed, fuldkommenhed og evighed fra den altid-udtrykte, almægtige, altid-nærværende og uendelige Gud. Sandheden er den, at på grund af Guds og menneskets udødelighed , kan der ikke være noget ”dødeligt” menneske, som kan blive gammel, ingen dårligdom, ingen aftagende fuldkommenhed eller vækst, intet afsavn og heller ikke nogen mangel. Gud er én og alt. Hvordan kan man begrænse det ubegrænsede? 

Gud er uendelig og evig uden års begyndelse eller ende. Han blev aldrig ”født”, heller ikke vi som Hans billede og lignelse. ”Tæl aldrig årene” (Videnskab og Helse s. 246) Samtidig pålægger hun os at være de mest lovlydige mennesker på jorden. Derfor opgiver vi vores alder, når det lovmæssigt kræves – men ellers behøver vi det ikke. Vi skulle ”aldrig påstå noget angående legemet, som vi ikke ønsker udtrykt derpå” (Videnskab og Helse s. 219), for når vi gør det, accepterer vi alle de ting, som det dødelige sind har bestemt følger med det. Hvor ofte ignorerer vi bestemmelsen om ikke at tælle årene? Indprenter vi det vi vores tanker, når vi fejrer fødselsdage – vores egne eller andres, inklusive vores børns? Og hvad med jubilæer og den lille hyggelige middag eller for at fejre forlovelses- eller bryllupsdag eller måske for at mindes eller ære en elskets bortgang? Ved sådanne lejligheder tænker vi så ubevidst på andres alder eller vores egen? Det er sådan en lille ting, men når vi i vores tanker lukker vildfarelsen ind, selv i ubetydelig grad, kan det føre til accept af alle de forhold og forgreninger i hele den fejlagtige forestilling. Når vi først én gang går ned i det hul, som vildfarelsen graver, kan det kræve store anstrengelser i bøn at klatre op igen. 

Enhver af os, uanset i hvilken aldersgruppe vi befinder os, kan hver dag håndtere troen på alder. Det er aldrig for tidligt at begynde. Hvor er alle begrænsningerne ? Kun i vores accept af dem som virkeligheder. ”Alt er så virkeligt, som du gør det, og ikke mere,” siger Mary Baker Eddy (Det Godes Enhed s. 8). Det er sandheden. Og således har vi i vores åndelige forståelse evnen til at kontrollere vores tænking og derfor vores oplevelser. Uanset hvad vi tænker om den fysiske alder, er det vores accept af den i vores egen bevidsthed, som giver den den eneste virkelighed, den nogensinde kan have. 

”Det menneske, vi ser, er det menneske vi er.” Der er aldrig blevet udtalt et mere sandt ord. Så lad os derfor kun se det menneske, som Gud har skabt, fuldkomment, rankt, rent, sundt, rig, klog – og uden alder – hvis vi ønsker at gøre disse Gudlignende kvaliteter til vores egne. 

Vi oplever, hvad vi tager ind i vores bevidsthed. Igen, det er aldrig for tidligt – eller for sent – at begynde. Så hvorfor ikke begynde lige nu