Jeg har praktiseret Kristen Videnskab hele mit liv og har konsekvent brugt denne lære til at helbrede fysiske problemer hos mig selv og mine børn. For ca. ti år siden fik jeg et problem med huden på min pande, der ikke ville hele. Jeg besluttede mig for at konsultere en hudlæge. Hendes diagnose lød på basal-celle hudkræft, og hun fortalte mig, at den skulle fjernes kirurgisk.
Jeg gav mit samtykke til dette indgreb. Men efter et par måneder vendte tilstanden tilbage. Da gik det op for mig, at jeg skulle anvende bøn for mig selv i Kristen Videnskab i stedet for at forlade mig på lægelige metoder.
Jeg ringede til en Kristen Videnskabs praktiserende og bad om metafysisk behandling. Vi bad for at se mig som Gud ser mig – som en fuldstændig, fuldkommen, åndelig skabning. Vi holdt fast ved, at Hans skabelse ikke kunne angribes . Jeg vidste, at mit ansigt bogstaveligt kan stråle, da det udtrykker Guds glæde, sundhed og skønhed, som Han har givet alle. Jeg brugte megen tid med stille at studere Bibelen og Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften af Mary Baker Eddy.
Efter arbejde gik jeg normalt ud til min hest og tog en baseball-kasket på til at dække min pande. En veninde, der var dyrlæge, var bekymret for min hud. Hver gang hun var der, løftede hun min kasket op for at undersøge min pande.
Efter cirka en måned med Kristen Videnskabs behandling havde huden lukket sig og var helet. Min pande var glat og ren, og det har den været lige siden.
Det er gået op for mig, at den fysiske helbredelse var et naturligt resultat af den klarere forståelse, jeg havde fået af Guds nærværende kærlighed og magt og af mit forhold til Ham. Jeg er så taknemlig for dette bevis på Hans omsorg og kærlighed.
La Verne, Californien, USA