Skip to main content Skip to search Skip to header Skip to footer

Afhængighed af rygning – hører ikke til i Guds rige

Fra Kristen Videnskabs Herold - 1. juli 2012

The Christian Science Journal, juni 2012


Alle, som har prøvet at holde op med at ryge, ved hvor ubehageligt det er – abstinenserne er intense og påtrængende. De gør det meget vanskeligt at holde op. Men jeg lærte gennem Kristen Videnskab, at Guds magt er meget større end nogen som helst afhængighed – lige meget hvor påtrængende den afhængighed end er.

For en fem-seks år siden, da jeg lige havde hørt om Kristen Videnskab, kom min søn hjem for at bo hos mig. Han røg, og vi sad tit på verandaen sammen. Der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at ryge sammen med ham. Da der var gået nogle måneder, var jeg oppe på to pakker cigaretter om dagen. Jeg var ikke glad for, at jeg var begyndt at ryge. Jeg havde tidligere røget, og det var meget hårdt for mig at holde op, så jeg vidste godt, hvilken kamp jeg havde i sigte. Og det blev noget af en kamp.

Først prøvede jeg at rationere cigaretterne. Jeg sagde til mig selv, at jeg kun ville ryge én cigaret i timen (den beslutning varede kun i 4 timer). Jeg prøvede at lade være med at ryge i bilen og gik så over til at rulle ruderne ned i stedet. Jeg besluttede mig til kun at ryge udendørs – og ofte stod jeg så dér i silende regn.

Når jeg var på arbejde, følte jeg mig presset af mit behov hele dagen, og jeg tilbragte megen tid i rygerummet – når jeg burde have arbejdet. Min produktivitet styrtdykkede. Det var ikke, fordi jeg ikke ville holde op – men abstinenserne føltes for stærke.

Selvom jeg var helt ny i Kristen Videnskab, fik jeg endelig mod til for første gang at ringe til en Kristen Videnskabs praktiserende. Hun var villig til at støtte mig i bøn og bad mig ringe hver dag. Hun sørgede for, at jeg anskaffede mig et eksemplar af Videnskab og Helse, og jeg fandt min gamle King James Bibel frem, og vi begyndte at studere dem sammen. Vi begyndte med definitionen af menneske, som Mary Baker Eddy giver – at mennesket er en åndelig idé, fuldkomment og Kærlighedens billede. Og hvordan Jesus viste denne guddommelige idé i dens fylde for hele menneskeheden. Hver gang vi talte sammen, mindede hun mig om, at Gud er Kærlighed, og at jeg ikke kunne være slave af tobak. Hun henviste mig til dette bibelcitat: ”Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han [Gud] er i lyset, så har I fællesskab med hverandre, og Jesu, hans [Guds] Søns, blod renser os fra al synd. (1.Joh. 1:7).

Mens jeg prøvede at holde op eller i hvert fald skære ned på cigaretterne, så gjorde jeg dog ikke fremskridt. Til sidst lod jeg bare være med at prøve. Det var Gud, der skulle klare det, for min egen viljekraft var ikke nok.

En morgen var jeg på vej i kirke (jeg gik i en anden kirke på det tidspunkt) og havde netop smidt en cigaret ud af vinduet. Da jeg drejede om hjørnet lige ved en travl dagligvarebutik, var det lige som et lyn fra en klar himmel – og jeg var øjeblikkeligt helbredt. I det øjeblik var jeg befriet for min afhængighed. Jeg vidste, jeg var helbredt, for jeg var ikke længere bange for at gå uden en cigaret. Fra det øjeblik havde jeg aldrig en eneste abstinens, og jeg hungrede aldrig igen efter en cigaret. Sandheden havde gjort mig fri.

For første gang indså jeg, at det ikke var et fysisk behov, jeg havde været oppe imod, og da den praktiserende bad – for at se mig som Guds fuldkomne barn, oplevede jeg det, hun havde fortalt mig allerede fra begyndelsen: at Gud er Kærlighed. Hvad der syntes at være en fysisk afhængighed, viste sig blot at være en illusion – et frygteligt mareridt.

Når vi begynder at lære matematik, begår vi en masse fejl, fordi vi ikke helt forstår princippet i det. Selvom vi måske skriver 2 + 2 = 5 på tavlen, så kan vi aldrig ændre på den kendsgerning, at svaret er 4. På samme måde så lærte jeg, at Guds børn ikke er materielle skabninger underlagt forskellig slags trang og afhængighed, men for evigt er Guds åndelige billede og lighed. Lige meget hvor virkeligt det alt sammen syntes at være, eller hvor længe jeg havde troet, at 2 + 2 var 5, så havde det altid været 4. Da Gud, Sind, er alt, så var mit slaveri af tobak aldrig sandheden.

Helbredelsen fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved alt det, jeg var opdraget til at tro om virkelighedens og livets natur. I dagene derefter længtes jeg efter at få mere at vide om Kristen Videnskab. Kort tid derefter tog jeg kontakt til en Kristen Videnskabs lærer og blev optaget i hendes klasse, selvom jeg på det tidspunkt stadigvæk var formand for bestyrelsen i en anden kirke. Jeg fik klasseundervisning, og nogle måneder senere forlod jeg min tidligere kirke for at blive medlem af både Moderkirken og min lokale Kristen Videnskabs grenkirke.

Erfaringen viser mig, at vi lever i en åndelig verden og ikke er bundet af materielle betingelser. Alle vore såkaldte problemer stammer fra en misopfattelse af Gud og af vores identitet som Hans fuldkomne, uforanderlige idé.

Jeg ved, dette kan være svært at acceptere, for jeg forestillede mig aldrig, at en sådan helbredelse var mulig, lige indtil jeg selv oplevede det. Når jeg nu læser i Bibelen om Jesu helbredelser, forstår jeg, at det, der forekommer os så mirakuløst, er Kærligheds normale aktivitet. ”Nådens under er ikke noget under for Kærlighed” (Videnskab og Helse, s. 494).

Kristen Videnskab er meget mere end doktrin og tro – den er beviset på Guds kærlighed til os, og denne sandhed helbreder nu – ligesom den gjorde på Jesu tid. Den guddommelige metafysik skal man ikke foragte. Den er ”Sandhed med os, Gud ’manifesteret i kødet’, ikke kun gennem mirakel og lignelse, men ved bevis. Det er Guds guddommelige natur – ikke et system, der ikke eksisterer mere – men evigt nærværende i uddrivelse af det onde, helbredelse af de syge, opvækkelse af de døde – der genopvækker dem, der var levende begravet i materiel sans” (Mary Baker Eddy, The First Church of Christ, Scientist, and Miscellany, s. 109-110).


Heroldens mission

I 1903 etablerede Mary Baker Eddy Kristen Videnskabs Herolden. Dens formål: ”At forkynde den universelle aktivitet og Sandhedens tilgængelighed.” Definitionen af ”herold” som beskrevet i en ordbog: ”Budbringer – et sendebud – udsendt for at viderebringe en meddelelse om, hvad der er i sigte,” giver en særlig betydning af navnet Herold og peger desuden på vores forpligtelse, vores individuelle forpligtelse til at se til, at vores Herolder opfylder den tillid, vi har til dem, – en tillid der er uadskillelig fra Kristus og først forkyndt af Jesus. ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen” (Markus 16:15).

Mary Sands Lee, Christian Science Sentinel, 7. juli 1956

Lær mere om Herolden og dens mission.