Samuel begyndte at spille violin, da han var seks. Han sang også sammen med sin søster. Senere, da han læste computervidenskab i Bordeaux i Frankrig, spillede han i forskellige bands. Det var både rock, jazz og klassisk. Senere arbejdede han med navigationssystemer til biler, samtidig med at han spillede basguitar i en tysk rockgruppe.
Herolden: Hvad er det for grupper, du godt kan lide?
Samuel: Allanis Morissette, Lenny Kravitz, Sinclair (et fransk funk band), Seal, Joe Jacksom og Billy Joel. Endvidere Red Hot Chili Peppers og Spin Doctors musik.
Jeg kan også godt lide de gamle Motown sangere som Diana Ross, Aretha Franklin og The Jackson 5. Og Stevie Wonder. Lige for tiden er det britiske acid jazz-band, Jamiroquai, min favorit.
De sange, jeg bedst kan lide, er dem, der rammer mig i hjertet, eller som giver mig lyst til at bevæge fødderne. Eller dem hvor jeg kan mærke sangerens følelser gennem melodien, stemmen eller en god tekst. Det er udtryk for Sjæl, som er et andet ord for Gud. Det er en opløftende følelse, noget man ikke kan røre ved eller se. Musik lyser op i min dag. Det får mig til at få det bedre, når jeg ellers ikke har det så godt. Jeg ser musik som en af de måder, hvorpå Gud taler til os.
Herolden: Hvad er vigtigst for dig? Melodien eller ordene?
Samuel: Som regel musikken, for den taler så direkte til mig. Jeg er ikke nødt til at have ordene. Men når jeg lytter til teksten, så er der jo noget, jeg bedre kan lide end andet. De fleste sange handler om Kærlighed. Jeg kan f.eks. rigtig godt lide ” Love Lifts Us Up Where We Belong”. Ligesom jeg godt kan lide ”Let Love Rule” af Lenny Kravitz. Mange tekster handler om venskab, f.eks. ”Lean on Me” af Bill Withers og Stevie Wonders ”That’s What Friends Are For”.
Og så er der dem, der handler om lykke og fred. F.eks. i Jamiroquais ”Stillness in Time” eller begyndelsen af ”The Return of the Space Cowboy”.
“Everything is good and brown. I’m here again with this sunshine smile upon my face, my friends are close at hand, and all my inhibitions have disappeared without a trace. I’m glad, I’ve found somebody who I can rely on.”
Nogen vil sikkert mene, at man kun kan opnå den slags følelser, hvis man tager stoffer. Men jeg har virkelig haft en stærk lykkefølelse, som den han synger om her, ved at vende mig af hele mit hjerte til Gud. Den sang handler om ting i mit liv. Den beskriver, hvordan jeg ofte har følt, når jeg har haft en fysisk helbredelse ved at bede til Gud.
Herolden: Beskæftiger du dig ofte med dine tanker?
Samuel: Ja. Jeg skriver sange. Mest på min guitar. Når jeg er alene og kigger på skyerne (jeg elsker at se på skyer) og giver mig tid til at lytte til de tanker, der kommer til mig, så kan jeg blive inspireret til at skrive musik eller ordene til en sang. Bagefter har jeg altid en følelse af lykke og fred.
Musik er en af de mest vidunderlige gaver, Gud har givet os. Rigtig mange sange har rørt mig på en måde, så de vil følge mig resten af livet. Jeg føler virkelig, at jeg har forstået ordene i denne sang:
Musik var min første kærlighed, og den vil blive den sidste.
Fremtidens musik og fortidens musik.
Det vil være helt umuligt at leve uden musik,
for i denne problemfyldte verden
er det musikken, der redder mig igennem.
Dette interview blev skrevet for 13 år siden, og nogle af de nævnte bands eller sangere er måske ikke så aktuelle mere. Når vi alligevel har valgt at bringe det, er det fordi vi synes, det stadig er meget inspirerende. Håber vores Herold-læsere synes det samme. Samuel bor i dag i Schweiz. Han var med til den store 3-dags konference, som Kristen Videnskab afholdt i Tyskland i foråret.
