Da jeg boede i Washington D.C. tog jeg en dejlig dag på en cykeltur langs Potomac-floden på vej til at besøge en af mine døtre. Det var kun nogle få kilometer, men en kraftig modvind gjorde turen mindst ligeså anstrengende som den var fornøjelig. Den nat begyndte jeg dog at få stærk hjertebanken, noget, jeg aldrig før havde oplevet. Det var fristende at give cykelturen skylden, men jeg afviste denne tanke, fordi Kristen Videnskab har lært mig, at jeg ikke kan lide ondt for at gøre noget godt, selv om det er anstrengende. Gud straffer os ikke for at gøre noget rigtigt. Mit hjerte fortsatte med at hamre i mit bryst hele weekenden til trods for min oprigtige bøn, der fastholdt Guds harmoniske kontrol over alle sine børn.
Mandag morgen grundede jeg over Fadervor, som jeg ofte begynder min dag med. Denne gang standsede jeg op ved de to første ord: „Vor far,“ da spørgsmålet dukkede op: „Hvis far – hvis far er Gud?“ Som svar begyndte jeg at nævne naboer, kirkemedlemmer, familiemedlemmer, grupper af folk i vort samfund – alle hørende til Guds familie.
Men endnu et spørgsmål dukkede op oven på det første: „Er Gud den-og-dens Far?“ Jeg kunne ikke tro mine egne ører! Jeg havde ikke tænkt på denne person i flere måneder, men pludselig gik det op for mig, at jeg ikke havde tænkt på denne mand som et Guds barn. I stedet havde jeg regnet ham for en dødelig synder og havde fastholdt dette billede af ham i mit mentale arkiv.
Jeg vidste, at dette ikke var i overensstemmelse med mit ønske om at fastholde alle menneskers åndelige uskyld, så jeg begyndte omgående at korrigere mine tanker om denne mand. Det var ikke svært for mig at tilgive ham – at give slip på disse kritiske tanker. I stedet for at nære en opfattelse af en person med en dårlig karakter, begyndte jeg at herliggøre Guds godhed, som er udtrykt overalt i Hans skabelse. For mig handlede det om at gøre, som der står i Videnskab og Helse: ” Hvis du tror på det urette og bevidst praktiserer det, kan du straks ændre din kurs og gøre det rette” (s. 253).
Så snart, jeg gjorde dette, svarede min fysiske tilstand til min ændrede mentale tilstand. Min hjertebanken holdt op, mit hjerte opførte sig igen normalt, og jeg lagde det hele bag mig.
Et par dage senere modtog jeg en pakke med posten. Den kom fra netop den person, som jeg havde været fristet til at fordømme. Han opfyldte et løfte over for en ven givet for flere måneder siden om at returnere nogle lånte genstande sammen med en anselig sum penge,
som han var blevet bedt om at give mig som gave. Forinden vidste jeg intet om denne aftale, så det kom som en stor overraskelse for mig.
Jeg føler, at det var Kristus, Sandheden, der afdækkede den grimme, fejlagtige opfattelse, jeg havde haft om denne person. Den nødvendige ændring af mine tanker var tilstrækkelig grund til at være taknemmelig, da det er mit ønske altid at se hver og én som et Guds barn. Mens mandens efterfølgende handling var glædelig, var den så at sige blot glasur på kagen. Det er over femten år siden, denne helbredelse fandt sted, og jeg har aldrig haft problemer med hjertet siden.
Seoul, Korea
