Skip to main content

Bliv ved med at banke på

Fra Kristen Videnskabs Herold - 1. april 2010

The Christian Science Journal, 1.2010


I begyndelsen da jeg lærte i Kristen Videnskab, at Guds skabelse er fuldkommen åndelig, regnede jeg med, at det ville kræve disciplin - konsekvent studium, bøn og praksis – for at bevise skridt for skridt, at jeg ikke vandrede rundt på materie eller ikke eksisterede i materie. Jeg havde ret. Og der er bestemt langt igen. Jeg er dog overbevist om, at når vi bliver ved med at bede på denne måde, at bruge Guds love over for livets utallige udfordringer, vil vi finde den helbredelse, vi ønsker.

Somme tider må vi have den samme udholdenhed, når vi anvender den åndelige lovs principper, som en matematiker har, når han arbejder på et vanskeligt matematisk problem. Hvis vedkommende ikke hurtigt gør fremskridt, ville han eller hun så antage, at matematikkens principper ikke duede? Eller at disse principper duede tidligere, men ikke nu?  Eller at de duer for andre mennesker, men ikke for dem? Naturligvis ikke. Ville de så lede efter en eller anden alternativ matematik? Nej, matematikeren ville arbejde, lige til han eller hun havde anvendt principperne for matematik med held og fundet svaret. Mary Baker Eddy skrev i sit hovedværk, Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften: ”Kristen Videnskab danner ikke nogen undtagelse fra den almindelige regel, at man ikke opnår fremragende dygtighed uden at arbejde hårdt i en bestemt retning” (s.457).

Jeg vidste, at bøn i en bestemt retning var nødvendig, hvis jeg ønskede store gennembrud og betydelig fremgang i min forståelse af skabelsen som åndelig og af Gud som det styrende, guddommelige Princip. Mary Baker Eddy forklarede, at dette guddommelige Princips virke helbreder, da hun skrev: ”Den fysiske helbredelse i Kristen Videnskab er nu som på Jesu tid resultatet af det guddommelige Princips virke, over for hvilket synd og sygdom mister deres virkelighed i den menneskelige bevidsthed og forsvinder lige så naturligt og lige så uundgåeligt, som mørke viger for lys og synd for omvendelse” (Videnskab og Helse s. XI).

Hvor virker Gud, det guddommelige Princip? På legemet? Nej, i den menneskelige bevidsthed.

Da jeg for mange år siden gik på universitet, havde jeg en oplevelse, som illustrerer dette. Jeg var indblandet i en  alvorlig ulykke, hvor jeg brækkede kravebenet og beskadigede skulderen.  Jeg besluttede at stole helt og holdent på Kristen Videnskabs bøn for helbredelse. Og jeg studerede Bibelen og Videnskab og Helse uafbrudt – selv om jeg havde store smerter – i mere end 12 timer om dagen. Jeg så ikke på klokken for at måle, hvor lang tid jeg havde studeret. Jeg higede simpelt hen efter at udarbejde dette i bøn og var ligeglad med, hvor lang tid der var gået. Jeg vidste, at der var en vigtig forbindelse mellem min frigørelse for smerte og det guddommelige Princips virke i min tanke.

Jeg fik ikke straks nogen epokegørende inspiration eller åbenbaringer, der tog vejret fra mig.  Men jeg erindrede en lignelse, Jesus fortalte sine tilhængere. Forestil dig, at du bankede på en vens dør ved midnat for at låne tre stykker brød, fordi du havde besøg, og du ikke havde noget at sætte foran gæsten. Så uden at åbne døren, råbte vennen ud til dig, at du skulle holde op med at forstyrre ham. Det var sent, hans hus var aflåst, og hans børn var i seng. Men du  vidste, hvor vigtigt det var at få de brød, så du blev ved med at banke på. Jesus forklarede, at selv om vennen ikke ville åbne døren for dig, blot fordi du var hans ven, så ville han stå op og give dig så meget, som du behøvede på grund af din ”påtrængenhed.”  Jesus sammenlignede så dette med at gå til Gud i bøn. ”Og jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg så skal  I finde; bank på, så skal der lukkes op for  jer” (se Lukas Evangeliet 11:5-10).

Påtrængenhed betyder vedholdende og ihærdig  anmodning og krav. Denne lignelse opmuntrede mig til at være vedholdende  i min bøn og hele tiden søge og bede om  de åndelige ideer, jeg havde brug for. Jeg vidste, at det ikke førte til noget at give op. Problemet ville ikke løse sig af sig selv. Jeg blev nødt til at blive ved med at banke på og ikke tabe modet. Vedholdende lagde jeg vægt på at være meget bevidst om det guddommelige Princips kærlige nærvær.

Efter nogle få dage begyndte jeg at ”fatte det”. Døren til min bevidsthed begyndte at åbne sig, og jeg fik lige den inspiration, jeg havde brug for. Det resulterede i en fuldstændig helbredelse af mit kraveben,  fuldstændig frigørelse for smerte og fuldstændig bevægelighed.

Hvad var det, jeg skulle forstå? At jeg var (og er) helt og aldeles åndelig.

Jeg havde ganske vist hørt masser af mennesker sige: ”Guds skabelse er åndelig.” Jeg vidste, at Bibelen siger det. Jeg læste tit om det i Videnskab og  Helse. Jeg gik med begejstring ind for dette  over for andre, endda været stolt af mig selv ved at mene, at jeg virkelig vidste, hvad det betød. Men inderst inde var der i mit begreb om mig selv en grundlæggende  forkert opfattelse  - at mennesket var skabt af materie, om end iblandet visse  åndelige kvaliteter.  Jeg kunne ikke have taget mere fejl! Guds skabelser – som Ånd selv – er slet ikke begrænset eller holdt som gidsel af materie. Vi er fuldkommen åndelige, fordi vi er undfanget, ikke af materie, men af Ånd.

Helbredelse handler ikke om at reparere materielle legemer med bøn. Helbredelse indebærer at opdage den kendsgerning, at vi aldrig har været materielle og  påvirkelige af ugunstige fysiske betingelser fra starten. ”Gud skaber alle udtryk for virkelighed” forklarer Videnskab og Helse (s. 513). Jeg måtte være fuldstændig åben for den mulighed, at jeg var 100 procent åndelig.

Samme dag stødte jeg på Bibelens råd om at være villig til ”at vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren.” (2. Kor. 5:8). Jeg blev klar over, at det nu var tid til helhjertet at acceptere min åndelige identitet. Var jeg villig til at opgive at identificere mig med datoen på fødselsattesten, hvor mit navn stod? Villig til at se bort fra, hvordan andre identificerede mig fysisk? Var jeg virkelig villig til at vende mig bort fra dødelighed? Jeg var mere end villig.

Og ville jeg miste alt det, jeg elskede i verden? Som det viste sig, gik jeg ikke glip af noget, jeg holdt af. Selv om jeg for mine venner så ud som den samme og foretog de samme aktiviteter, som jeg altid havde gjort, så jeg mig selv og verden mere som åndelige ideer og mindre som fysiske objekter. Guds godhed og udtryk, som viste sig i Hans fuldkomne skabelse, blev mere og mere virkelig og smuk for mig.

Selv om denne helbredelse tog tre meget lange dage og nætter med vedholdende bøn, oplevede jeg et virkelig skift i min bevidsthed, da jeg fuldstændig accepterede min åndelige værens virkelighed. Da jeg vendte mig bort fra materie og fuldstændig  overgav mig til det guddommelige Princips virke, mistede ulykken og dens virkninger på mit legeme enhver virkelighed for mig.

Jeg vil aldrig glemme, hvordan jeg oprigtigt stillede mig selv dette spørgsmål: ”Hvis jeg virkelig er fuldstændig åndelig, kunne der så have været nogen anledning til en ulykke?” Med glæde konkluderede jeg, at det kunne der simpelt hen ikke være. Dette var et af de mest klare og lysende øjeblikke i mit liv. Min lidelse og alle virkningerne fra ulykken, forsvandt for  altid på et øjeblik.  Og hvad jeg forstod om Guds åndelige skabelse er forblevet hos mig lige siden.

Jesu lignelse om vedholdenhed opmuntrer enhver, der søger åndelig helbredelse til at blive ved med at stræbe efter at opnå den. Hans vejledning har hjulpet mennesker i århundreder. Den har til hensigt at hjælpe dig og mig i dag. Jesus sagde: ”… enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op” (Luk. 11:10). Ikke kun for nogle få . For enhver.


Mark Swinney er Kristen Videnskabs praktiserende og lærer. Han underviser i Albuquerque, New Mexico, USA.

The Mission of the Herald

In 1903, Mary Baker Eddy established The Herald of Christian Science. Its purpose: "to proclaim the universal activity and availability of Truth." The definition of "herald" as given in a dictionary, "forerunner—a messenger sent before to give notice of the approach of what is to follow," gives a special significance to the name Herald and moreover points to our obligation, the obligation of each one of us, to see that our Heralds fulfill their trust, a trust inseparable from the Christ and first announced by Jesus (Mark 16:15), "Go ye into all the world, and preach the gospel to every creature."

Mary Sands Lee, Christian Science Sentinel, July 7, 1956

Learn more about the Herald and its Mission.