For nogle år siden havde jeg en bemærkelsesværdig oplevelse, der beviser udover enhver tvivl, at bøn i Kristen Videnskab helbreder.
På det tidspunkt var jeg én af 20 mekanikere, der reparerede biler for en bilforhandler. Den pågældende dag arbejdede jeg i et rum med udløb i gulvet og havde fjernet en lækkende benzintank fra et køretøj for at rense og reparere det. Jeg brugte en gasfyret damprenser og vidste ikke, at udløbet i gulvet var tilstoppet. Noget af benzinen fra tanken, flød ovenpå vandet i udløbet og dampene antændte pludselig med eksplosions-agtig kraft. Eksplosionen var så kraftig, at alle de ansatte kom løbende hen for at se, hvad der var sket og fandt mig stående midt i ilden. De var så bekymrede og chokerede, at det blev mig, der måtte hente ildslukkeren.
Jeg havde allerede oplevet mange dramatiske helbredelser i Kristen Videnskab, så jeg ringede omgående til en Kristen Videnskabs praktiserende for hjælp. For eksempel: en gang da en foldekniv smækkede i på min finger og skar ind til benet, afviste jeg så hurtigt muligheden af, at noget kunne skade mig – eftersom jeg havde lært, at Gud havde skabt mig fuldstændigt åndelig – så såret lukkede sig for øjnene af mig, uden at efterlade noget mærke.
Da jeg fik forbindelse med den praktiserende, gav hun mig nogle sandheder fra Videnskab og Helse at tænke over. Derefter bad vores driftsleder mig om at ta’ på sygehuset også på grund af spørgsmål om erstatningsansvar. Jeg indvilligede, og ringede igen for at underrette den praktiserende om, hvad jeg var blevet bedt om.
På sygehuset fortalte jeg lægen, at jeg ikke ønskede medicinsk behandling, da jeg ønskede udelukkende at forlade mig på Kristen Videnskabs behandling. Han gjorde intet ved mit ansigt, der var slemt forbrændt; dog fjernede han brændt hud fra mine hænder og forbandt dem, idet han sagde, at der var både anden- og tredje-grads forbrændinger. Jeg blev udskrevet fra hospitalet og tog hjem for at bede.
Definitionen på Gud i Videnskab og Helse har altid haft særlig betydning for mig, fordi den viser, at der ingen plads er for noget undtagen Gud og Hans godhed. ”Den store JEG ER; den alvidende, alseende, alvirkende, alvise, alkærlige og evige; Princip; Sind; Sjæl; Ånd; Liv; Sandhed; Kærlighed; al substans; intelligens” (s. 587). Det forekom mig, at jeg så at sige havde ryggen mod muren, og der ikke var andet sted at gå end til Gud. De næste par dage lyttede jeg intenst efter Hans ledelse, og tilbragte tid alene i min store baghave. Det var vigtigt for mig, ikke at se tilbage og tænke på, hvad der var sket, men at dvæle ved Guds althed som en nærværende kendsgerning. Jeg bad også med den 23. salme og med Fadervor fra Bibelen.
Imens hjalp mine bønner mig til at indse, at jeg havde næret uvilje overfor en af mine overordnede, og jeg skulle holde af ham. Jeg føler, det var et vendepunkt i min fortsatte bøn. Jeg tænkte på den gang, Jesus helbredte en mand, der var født blind. Disciplene spurgte om manden eller hans forældre havde syndet. Jesus sagde, at det havde ingen af dem – at tilstanden blot var der for at blive helbredt. Og han kurerede manden (Johannes-Evangeliet 9:1-7). Jeg indså, at både jeg selv og min overordnede var uskyldige, og at vi blev sørget for af guddommelig Kærlighed.
Jeg er overbevist, at det at være så fokuseret på Gud, alene at se hen til Hans omsorg og at nægte at se tilbage eller at genopleve hændelsen i tanken er grunden til, at jeg var fri for smerte og frygt under hele oplevelsen.
Da der var gået to dage kom driftslederen og værkføreren hjem til mig. Jeg havde bedt sammen med den praktiserende hele tiden, men sådan som mit ansigt så ud, virkede det hele stadig ret alvorligt. Mine hænder var stadigvæk i bandager. De bad mig om at komme hen på værkstedet og udfylde en rapport, når jeg følte, jeg kunne klare det. Da mine overordnede var gået, fjernede jeg bandagerne, og fra da af kunne jeg blidt vaske ansigtet og hænderne.
To dage senere tog jeg hen på værkstedet for at tage mig af papirarbejdet. Da drifts-lederen så mig, stod han faktisk med åben mund. Helbredelsen var så fremskreden, at han sagde, han ikke ville have troet det, hvis ikke han havde set det med egne øjne.
Fem dage efter branden takkede jeg den praktiserende for at bede med mig og sagde, jeg ville fortsætte med at bede selv. Hun mindede mig om, at ar blot er minder, og det betød for mig, at jeg kunne fortsætte med ikke at se tilbage og tro, at jeg nogensinde havde været udenfor Guds omsorg. Helbredelsen var fuldstændig i løbet af to uger, og jeg vendte tilbage til arbejdet uden spor i ansigt eller på hænder. Mine hænder blev aldrig stive, men var lige så smidige som altid, og jeg fik aldrig ar.
Denne og andre helbredelser, inklusive hurtige helbredelser af sorg ved bortgangen af dem, der stod mig nær, kom for det meste ved at lære om Gud, guddommelig Kærlighed, og mit forhold til Ham.
Salem, Oregon, USA
