Jeg er 92 år gammel, og dette er et vidnesbyrd givet i dyb taknemmelighed.
For omtrent 11 år siden faldt jeg om herhjemme. Naboer fandt mig og fik mig på hospitalet. En ven, som siden er blevet Kristen Videnskabs praktiserende, kom for at besøge mig. Jeg spurgte ham, om han ville bede sammen med mig, og det gjorde han. Han kom tit i løbet af de par uger jeg var der. Vi læste fra Bibelen og Videnskab og Helse og bad sammen. Men det så ud, som om jeg var ved at glide bort. Jeg havde tabt mig meget, og en hudlidelse havde bredt sig på min krop. Jeg havde også smerter.
En dag fortalte lægerne mig, at jeg havde kræft, som ikke kunne opereres, og at jeg kun havde kort tid tilbage. Da min ven kom for at besøge mig den dag, fortalte jeg ham, hvad lægerne havde sagt. Med stor iver sagde han: ”Nej! Nej! Nej! Vi vil ikke acceptere den dom!” Kraften i hans udbrud vækkede mig, og jeg satte mig op i sengen, og vi talte sammen et stykke tid. Jeg husker ikke, hvad der blev sagt. Jeg husker kun den åndelige kærlighed, vi begge udtrykte.
Næste dag følte jeg, at jeg havde det meget bedre, og hudlidelsen var begyndt at forsvinde. Sygeplejerskerne og lægerne var forbavsede. Inden der var gået cirka en uge, var jeg hjemme igen – fuldstændigt helbredt.
Mary Baker Eddy skrev i Videnskab og Helse : ”Hvis det bliver nødvendigt at chokere det dødelige sind for at bryde dets drøm om lidelse, sig da med kraftigt eftertryk til din patient, at han skal vågne op” (s. 420). Jeg tror, at det var, hvad der skete for mig. Jeg havde givet op. Jeg følte, at jeg skulle dø, men da min tanke blev vækket ved det, min ven udtalte med sådan en iver, sagde jeg pludselig til mig selv :”Jeg skal ikke dø, jeg kan leve”. Og levet - det er, hvad jeg har. Jeg kan stadig lave det huslige arbejde og gøre rent, og jeg glæder mig over alting.
Jeg er meget, meget taknemmelig for hjælp fra Kristen Videnskabs praktiserende i årenes løb og for Mary Baker Eddy, og for at hun opdagede Kristen Videnskab, for den har ændret verden og har helbredt mig.
Bangor, Nordirland
