Det begyndte alt sammen ganske uskyldigt. Jeg overtog et nyindrettet lille hus, og jeg ønskede at supplere møbleringen med ting købt til bundpriser i genbrugsbutikker. Men efter at huset var færdigmøbleret – så kunne jeg ikke holde op med at shoppe.
Jeg husker den der nagende følelse af, at det jeg foretog mig ikke var helt rigtigt, men jeg fortrængte den mistanke. Jeg var under indflydelse af visse ”argumenter for nye muligheder” for sparsommelighed, for genbrug med henblik på miljøet og for det at finde samlerobjekter og skatte, og alt dette retfærdiggjorde mit pengeforbrug, som nu var blevet til en vane. Disse efterrationaliserende tanker var ligesom dårligt selskab. Og mit uskyldige ønske om at finde fordelagtige køb blev til en regulær afhængighed af at shoppe i genbrugsbutikker.
Men så en dag var jeg inde i en genbrugsbutik, og der var en lang kø. Jeg blev frustreret og sur over den lange ventetid og ked af, at min handlen i genbrugsbutikker på det tidspunkt var blevet til en tvangshandling. Da jeg gik ud af butikken og kom ind i bilen, brød jeg ud i tårer, fordi jeg følte, at denne opførsel var helt gal. I det øjeblik følte jeg, at Gud prøvede at fortælle mig noget vigtigt.
Da jeg sådan siddende i bilen rakte ud efter Ham, kom disse ord fra den 23. Salme til mig: ”din kæp og din stav er min trøst”. Jeg havde ofte bedt med den salme og grundet over den, mens jeg gik op ad trapperne eller ventede på elevatoren. Jeg vidste, at en hyrde ville bruge sin kæp og lede fårene i den rigtige retning, hvis de var ved at strejfe. Burde jeg ikke blive glad, når jeg fik sådan et dask fra min Hyrde, Gud?
Jo mere jeg tænkte over denne ændring af min kurs, jo mere kunne jeg se den som et opmuntrende tegn på Guds omsorg og beskyttelse. Inderst inde – føler enhver vandrer, der indtrængende beder ud fra dette citat fra Salmernes Bog 119:176 ”Farer jeg vild som det tabte får, så opsøg din tjener, thi jeg glemte ikke dine bud”, sig så ikke beroliget ved tanken om Guds ledelse?
Jeg havde ingen idé om, at det at være inde i den slags butikker trak mig i den grad ned, men jeg indså, at jeg ved at gå så meget i disse butikker var blevet under indflydelse af tanker såsom noget, der ikke gavner: uorden, nedslidthed, følelser om noget udtjent. Og mens jeg der i bilen bad for at komme af med den indflydelse, disse kvaliteter havde på min tanke, fik jeg endnu en åbenbaring.
Efter at jeg var begyndt at studere Kristen Videnskab, har jeg lært ikke at reagere på mobning eller andre provokationer og har lidt efter lidt opnået succes. Jeg havde altid følt, jeg skulle styre alle detaljer i en situation, og hvor morsomt det end kan lyde, så var det den følelse, der var ansvarlig for, at jeg købte brugte ting i genbrugsbutikker. Jeg følte, det var mit job at købe og genbruge andre menneskers aflagte ting i mit liv. Jeg har altid følt behovet for at ”gøre” eller personligt pege på alt, hvad der var negativt i den samlede menneskelige bevidsthed. I sociale lag ville jeg endog ’genbruge’ andre menneskers tanker og meninger, som om de var mine egne. Men samtidig med at genbrug så sandelig er en udmærket ting, så havde jeg den forkerte holdning, at jeg var personligt ansvarlig for det hele!
Efter hændelsen i genbrugsforretningen og mens jeg bad om at se min sande identitet som fuldstændig og intakt, indså jeg pludselig, at jeg ikke behøvede at holde fast i et tvangsorienteret personligt ansvar. Mine bønner kunne ændre på alt det. De var et aktivt og magtfuldt redskab på grund af den ændring i min tanke – min forståelse af, at Gud tog sig af mig - beskyttede min identitet. Jeg kunne ikke blive brugt som kanal for andre menneskers tanker og handlinger.
Efter den indsigt så ophørte mit behov for at shoppe i genbrugsbutikker øjeblikkeligt. Påvirkningen af min tanke forsvandt fuldstændigt – jeg var virkelig glad for at indse, at jeg bare kunne køre væk uden at føle, jeg skulle tilbage. Og det er lige netop, hvad der skete. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke mere har den trang til at tage ud på disse shoppeture, som var gået hen og blevet vanedannende og ubehagelige. Hermed antyder jeg på ingen måde, at det ikke er ok, at man bruger den slags butikker som en udvej. Det er de bare ikke for mig mere.
Jeg er helt overvældet over de måder, som Gud, guddommelig Kærlighed, vækker os på og får os til at tænke og rette vores tanker og handlinger. Endelig indså jeg, at jeg ikke behøvede være underlagt det at tvangsshoppe – og hvad der var endnu bedre, at min rolle i livet ikke var at underkaste mig usunde indvirkninger på mine tanker, men kun at udtrykke Guds uendelige godhed.
Guddommeligt Princip benytter sin magt til at befri os fra en hvilken som helst skruestik, som det forkerte synes at holde os i. Videnskab og Helse siger det således: ”Kraften i Kristen Videnskab og i guddommelig Kærlighed er almægtig.” (s. 412) Det er så opmuntrende at erkende, at denne almægtige kraft altid kan nå os, hvor vi end er og lede os på rette vej.
