Sidste år havde jeg mit livs største fysiske helbredelse. I nogle år havde jeg haft vorter på den ene fod og på den ene hånd. Jeg syntes, det var meget pinligt og havde flere gange arbejdet med problemet i bøn, men intet skete.
Sidste år besluttede jeg så, at nu var det nok. Jeg var træt af altid at prøve at skjule min hånd og min fod, når jeg var sammen med andre, og besluttede mig til at studere Kristen Videnskab af hele mit hjerte for at blive helbredt. Den første metode jeg gik i gang med bestod i flittigt at studere ugeteksten i Kristen Videnskabs Kvartalshæfte, mens jeg prøvede at finde nogle gode tanker, jeg kunne holde fast i.
Snart stod det dog klart, at jeg stadig var alt for fokuseret på udseendet af både hånd og fod. Jeg måtte lære at slippe tanken om, at disse vorter var virkelige og en del af mig. Jeg fortsatte med at vide, at alt var på sin rette plads i Guds rige, og at alt hvad Gud skaber, har et formål. Disse vorter havde ikke noget formål og forekom ikke at være på deres rette sted. Derfor vidste jeg, at de ikke kunne være nogen virkelig del af mig. Jeg tænkte meget over renhed som idé, og at "En åndelig idé har ikke et eneste vildfarelsens element, og denne sandhed fjerner på rette måde alt, hvad der er skadeligt", som der står i Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften af Mary Baker Eddy på side 463.
Jeg følte, at en ”engletanke” bød mig lave en liste over de kvaliteter, som min hånd var udtryk for. Følgende var resultatet: "Min hånd kan skrive, tegne, tage billeder, trykke mennesker i hånden, holde nogen kærligt i hånden, stryge en over håret, skabe fri bane, når jeg går gennem en skov eller højt græs, klappe en hund eller spille et musikinstrument.
Alt dette er genspejlinger af Guds kærlighed, og i og med at det er fuldkomment, kan det ikke være i vejen for Gud, og intet kan forhindre, at Gud er fuldkommen.” Det var virkelig overraskende at se, hvor stor en velsignelse mine hænder er. Samtidig fik jeg en god idé til, hvordan jeg bør tænke om hele min krop. Jeg havde set undersøgende på min hånd og min fod i forventning om at se vildfarelsen, til trods for at jeg håbede, at den ville være forsvundet.
Men ved at ændre min tanke I stedet for at undersøge, om vildfarelsen var forsvundet, kikkede jeg efter substansen af det gode, som var der, på en måde, så der ikke var plads til vildfarelsen. I stedet for bare at tømme mine tanker for dårlige ideer, fyldte jeg dem helt op med gode tanker. Jeg besluttede mig for at holde op med at se på min hånd og at holde op med at lade min anden fod gå ind og røre ved min højre fodsål, som jeg ellers havde fået for vane. Jeg vidste, at det ikke kun var vigtigt at lade være med at tjekke, om problemet stadig var der, men især at holde op med at tænke på det overhovedet.
Det krævede, at jeg de følgende dage virkelig holdt fast, men jeg følte, at det var det, der var brug for, hvis jeg fuldstændigt skulle kunne indse min åndelige fuldkommenhed. På et tidspunkt tænkte jeg faktisk:” Wau – det her er bare så indlysende, og lige bortset fra at min fod skal vaskes under neden, har den ikke behov for at blive tjekket eller følt på. Da jeg først havde erkendt dette, var det nemt for mig at slippe idéen om, at der kunne være noget galt.
Jeg husker tydeligt en dag, jeg prøvede at holde mine tanker så fokuseret på Gud, at jeg bogstaveligt talt ikke tænkte på andet. I skolen i matematiktimen tænkte jeg på Gud i stedet for at sidde og dagdrømme, som jeg plejede. Jeg tænkte på alle de ting, jeg var taknemmelig for og holdt fast ved de gode tanker om alle, jeg kom forbi ude på gangene. Det var, som om Gud forsynede mig med en uendelig strøm af opløftende tanker, for det var ikke noget jeg arbejdede for. Det kom fuldstændigt naturligt og ubesværet. Da jeg kom hjem fra skole vidste jeg, at jeg var helbredt. Jeg havde hverken undersøgt min hånd eller min fod, men jeg vidste, at mine tanker om begge dele var fuldkomne. Jeg gik stille hen til min mor og fortalte hende, at jeg var blevet helbredt. Jeg var så glad, fordi både hun og jeg vidste, at jeg var fuldkommen.
Derefter fortsatte jeg bare min dag og sørgede for at holde mine tanker i denne opløftede tilstand. Jeg følte mig total tilfreds og taknemmelig, fordi jeg vidste, at Gud havde sørget så godt for mig. Da jeg senere kikkede på min hånd og min fod så jeg, at vorterne var forsvundet fuldstændigt, og der var ikke noget, der tydede på, at de nogensinde havde været der. Jeg var ét stort smil og takkede Gud for at hjælpe mig til at indse min åndelige fuldkommmenhed. Denne helbredelse lærte mig ikke blot at udelukke vildfarelsen fra mine tanker men helt at fylde mine tanker med det gode. Hvis vore tanker er fyldt med gode ting, er det umuligt for vildfarelsen at klemme sig ind. Jeg er så taknemmelig for denne helbredelse, fordi den har givet mig et overbevisende eksempel på, at Kristen Videnskab kan bevises.
