Skip to main content

Jul uden stress og misstemning

Fra Kristen Videnskabs Herold - 1. december 2011

Kristen Videnskabs Herold, 12.2011 


Da jeg var barn plejede vi at synge: „Nu er det jul igen og julen varer lige til påske.“ Nu til dags kunne man godt tilføje, at julen begynder lige efter påske. Allerede i september dukker de første julesmåkager op på hylderne i supermarkedet. At opretholde en kunstigt frembragt julestemning i tre måneder er ikke nemt. Det forklarer sikkert, hvorfor mange mennesker synes, at julen er en anstrengende pligt og ikke en glædelig begivenhed. Hvor er den gamle jul med dens forventningsfulde spænding, hjemmelavede gaver, glade sange og hyggelige højtlæsning i skæret af levende lys? Har vi glemt, hvad julen betyder?

Julen minder os om en glædelig begivenhed, der fandt sted for over 2000 år siden. Glædelig fordi Jesu fødsel bragte en ny forståelse af Guds kærlighed til menneskene. Jesus viste os, at vi er Guds elskede børn. I Bibelen bliver det bekræftet: „Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det.” (Johannes første brev 3:1). I julen viser vi derfor vores kærlighed til alle vores kære omkring os. Naturligvis er vores kærlighed ikke begrænset til juletiden. Og den kærlighed er heller ikke den, vi giver ud af for at blive elsket og heller ikke den, som er udtrykt ved sanselighed. Disse former for kærlighed ændrer aldrig noget i verden til det bedre. Den kærlighed, jeg tænker på, er Guds kærlighed til os, den rene og uendelige kærlighed, der gør os glade, fylder os med fred og får os til at gøre godt for andre

Mary Baker Eddy, som opdagede den helbredende, guddommelige lov, der lå bag Jesu helbredende virke, skriver i en af sine bøger:

„Ret beset – af materiel sans – så fejrer julen et materielt, dødeligt barns fødsel – et lille barn født i en stald blandt kvæg og hyrder i en jødisk landsby.

Denne så jævne herkomst af Jesusbarnet kommer til kort i min opfattelser af den evige Kristus, Sandhed, som aldrig er født og aldrig dør. Jeg fejrer jul med min sjæl, min åndelige sans og mindes således, hvorledes Kristus kommer til den menneskelige forståelse – Kristus som undfanget af Ånd, af Gud og ikke af en kvinde – som Sandhedens fødsel, guddommelig Kærligheds morgengry, der med den uendelige værens herlighed bryder materien og det ondes mørke“. (What Christmas means to me. Side 11) 

Som teenager oplevede jeg, hvad julen virkelig kan betyde. Juleaften faldt det år på en onsdag. Alle Kristen Videnskabs kirker afholder vidnesbyrdmøde hver onsdag, så min far og jeg besluttede at deltage i denne festlige gudstjeneste, hvor kirkegængerne fortæller om deres helbredelser. Da vi kom hjem, var min mor netop blevet færdig med at stege gåsen, og hun bad mig om at hælde fedtet fra bradepanden over i en gryde. Men i stedet for at hælde det i gryden, kom jeg til at hælde det kogende fedt ned over mig. Min mor blev meget forskrækket og prøvede straks at komme mig til hjælp. Men uheldet rørte mig slet ikke. Min tanke var så opfyldt af tanker fra det dejlige møde og de vidnesbyrd, der så klart havde vidnet om Guds magt til at helbrede enhver situation, så jeg ikke følte nogen frygt eller smerte. Min far begyndte med det samme at bede, idet han afviste den tanke, at ulykker kan finde sted, for vi er i Guds allestedsnærværende omsorg. Så gik jeg ind og skiftede tøj, og der var ikke det mindste tegn på, at jeg var blevet forbrændt. Vi fejrede den dejligste juleaften, man kan tænke sig, fordi vi følte, at vi havde oplevet den allestedsnærværende Kristus-Ånd.

I en af vores danske julesange står der “Glæden er jordens gæst i dag“. Lad os åbne vores hjerter for denne guddommelige glæde, som bringer taknemmelighed og harmoni ind i vores hjem. Lad os glemme verdens larm, egoisme og det moderne livs hastværk og huske på, at Jesu fødsel oplyste vejen for hele menneskeheden, „med duen til julegilde.“ Og da Guds kærlighed ikke er noget, der en bundet til en bestemt årstid, kan vi forvente at kunne følge den og leve denne kærlighed og glæde hele året rundt. Det ligger til os at leve den.

The Mission of the Herald

In 1903, Mary Baker Eddy established The Herald of Christian Science. Its purpose: "to proclaim the universal activity and availability of Truth." The definition of "herald" as given in a dictionary, "forerunner—a messenger sent before to give notice of the approach of what is to follow," gives a special significance to the name Herald and moreover points to our obligation, the obligation of each one of us, to see that our Heralds fulfill their trust, a trust inseparable from the Christ and first announced by Jesus (Mark 16:15), "Go ye into all the world, and preach the gospel to every creature."

Mary Sands Lee, Christian Science Sentinel, July 7, 1956

Learn more about the Herald and its Mission.