Skip to main content

AT VÆRE FORÆLDRE

Min forældrehåndbog

Fra Kristen Videnskabs Herold - 1. januar 2011

Christian Science Sentinel, March 29, 2010 


Det synes, at ligegyldigt hvad en forælder gør, er nogle problemer med børn uundgåelige. Jeg er ikke nogen ekspert på området, men min kone og jeg har fundet ud af, at vi ikke behøver at give efter for almindeligt accepterede forestillinger, og medfølgende bekymringer. I stedet kan man stå fast og holde op med at forvente problemer. For mig lykkes dette mest effektivt gennem bøn.

Ofte spørger jeg mig selv: Identificerer jeg mig selv og vores børn som fysiske væsener, eller som åndeligt afkom af en alkærlig Gud? Som åndelige ideer, eller som en materie-baseret slægt i en usikker fysisk verden?

Mit erfaringsforløb som forælder har bestemt ikke været problemfrit. Men det, at man i bøn kan vælge en åndelig tilgang til livet, og tage fornuftige skridt, har været en umådelig hjælp. Hermed tre eksempler:

Da min kone, Carrie, var gravid med vores første barn, Claudia, var det som om alle sagde, at det ville vare evigheder før vi igen kunne sove ordentligt. De fortalte os, at babyer vågnede flere gange om natten og sommetider kunne være vågne hele natten.

Her bød bøn på en anderledes prognose. Jeg bad om at forstå at, fordi Gud er Kærlighed og vi er skabt i Kærlighedens billede (se 1. Mosebog 1:27), ville vi alle tre blive passet kærligt hver eneste nat. Vi kunne finde den fred, hvile og stilhed, vi behøvede, uden forstyrrelse eller uro.

Virkningen af stiltiende men ihærdigt at bekræfte disse åndelige, kærlighedsbaserede ideer var vidunderlig. Som spædbarn vågnede Claudia og blev ammet, men hun faldt straks i søvn igen og efter få måneder sov hun igennem. Jeg er taknemmelig for, at vi fik lignende fredelige forløb med vores sønner, Alexander, Ricky, og Timothy.

Toårs-trodsalderen kan være et berygtet stadium, hvor børn begynder at klynke og opføre sig negativt og modsætter sig alt. Selv om denne opførsel almindeligvis anses som typisk for aldersgruppen, så jeg dette udviklingstrin fra et andet perspektiv - et perspektiv, der kommer til gavnligt udtryk i Videnskab og Helse: "I Videnskaben er mennesket Åndens afkom. Det skønne, det gode og det rene udgør dets herkomst" (s. 63).

Da hver især af vores to ældste børn kom i toårs alderen ræsonnerede jeg, at Gud er Ånd, og skaber åndelige ideer, ikke fysiske skabninger. Derfor er hvert barns sande identitet åndelig. En åndelig idé, som jo genspejler den uendelige Gud, ældes ikke og kan derfor ikke

blive påvirket af forestillinger, som man forbinder med en bestemt alder. En åndelig idé er fuldkommen, moden, og ren. Den er ikke gammel eller ung. Vores egne børn har bestemt ikke været 100% engle som små! Men vredesudbrud hos dem har været få og sjældne.

Nu og da kommer vores børn hjem fra skole eller lejrskole med meddelelse fra en sygeplejerske om, at en klassekammerat er blevet diagnosticeret med en smitsom sygdom, og med det råd, at vi skal være særligt på vagt overfor symptomer hos vores barn.

Jeg tager disse meddelelser alvorligt og tager mine forholdsregler ved at bede som følger: Gud er Princip, der altid er til stede og fylder alt rum. Princip resulterer i orden og harmoni, renhed og helse, ikke frygt og sygdom. Princip ser os ikke som kroppe gjort af celler, der måske eller måske ikke er sunde. Tillige læser og genlæser jeg ordene i salme 144 i Kristen Videnskabs Salmebog, der begynder, "I Kærlighedens rene luft vi ånder, lever, bor".

Jeg synes, at denne form for bøn bringer et åndeligt billede af skabelsen for dagen, der omfatter hvert barn i universet. Det er en trøst klart at forstå, at mine børn og deres klassekammerater ikke er sårbare dødelige, der forsøger at undgå smitte. De er snarere åndelige ideer, der udstråler renhed og godhed i en atmosfære, der ligeledes er fuldstændig ren og god.

Naturligvis er min kone og jeg altid opmærksomme for at være sikre på, at vores børn er sunde og raske, og det er jeg taknemlig for, at de har været. Det første, mine to ældste børn og jeg gør hver morgen, er at bede. Min kone støtter mig i at have disse særlige øjeblikke med børnene. Sammen siger børnene og jeg "God morgen" til Gud. Vi beder Fadervor. Vi snakker om ting, vi er taknemlige for. Og ved morgenmaden synger vi salmer og skriver åndelige kvaliteter ned som vi kan udtrykke i løbet af dagen. Når de større børn er taget i skole holder jeg af at bede med denne passage fra Videnskab og Helse: "Enhver materiens eller legemets lov, som formodes at styre mennesket, erklæres død og magtesløs af Livets, Guds, lov” (s. 380-381).

Bøn har ikke løftet vores familie op til menneskelig fuldkommenhed. Men dét, at identificere os åndeligt med lovene for guddommeligt Liv har forsynet os med et arsenal af åndelige idéer til dagligt brug. Det hjælper os med at løse problemer og med at afvise de etiketter, der så ofte sættes på børn og forældre.


Rick Lipsey bor med sin kone og deres fire børn (på otte år og nedefter) i byen New York.

The Mission of the Herald

In 1903, Mary Baker Eddy established The Herald of Christian Science. Its purpose: "to proclaim the universal activity and availability of Truth." The definition of "herald" as given in a dictionary, "forerunner—a messenger sent before to give notice of the approach of what is to follow," gives a special significance to the name Herald and moreover points to our obligation, the obligation of each one of us, to see that our Heralds fulfill their trust, a trust inseparable from the Christ and first announced by Jesus (Mark 16:15), "Go ye into all the world, and preach the gospel to every creature."

Mary Sands Lee, Christian Science Sentinel, July 7, 1956

Learn more about the Herald and its Mission.