Skip to main content

Fred og fremskridt i Mellemøsten

Fra Kristen Videnskabs Herold - 1. oktober 2011

spirituality.com, March 3, 2011


Her følger uddrag fra en samtale om Fred og fremskridt i Mellemøsten, på www.spirituality.com  med Marta Greenwood, Kristen Videnskabs praktiserende, lærer og foredragsholder bosiddende i London. Marta voksede op i Iran og interesserer sig indgående for udviklingen i Mellemøsten. Siden juni 2011 har hun fungeret som præsident for Moderkirken.

Hvordan kan vi undgå at reagere på den brutalitet, som folk i Libyen og Iran er udsat for?

Når nogen er ved at synke i en mose, springer du ikke i mosen for at redde dem; da ville I jo begge synke. Du bliver stående i sikkerhed på det tørre og kaster en line ud til dem. For at hjælpe disse mennesker gælder det om at vide, hvem der er i kontrol. Vi må vide, at det er Guds, Sandhedens styre, de virkelig er underkastet. At guddommelig lov leder dem hele tiden og bringer dem i sikkerhed.

Hvordan kan vi udelukke den tanke, at disse mennesker har været igennem for meget til, at de kan tilgive?

Jeg holder meget af følgende fra bogen Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften af Mary Baker Eddy:Mennesket genspejler Guds styrelse og styrer derved sig selv” (s. 125). Et andet sted står der: ”Gud har udformet et højere program for menneskets rettigheder, og Han har baseret det på mere guddommelige krav” (s. 226). Vi kan kræve dette for alle mennesker og vide, at de ejer retten til at styre sig selv og kan frit tænke direkte ud fra Gud. Ethvert individ kan erkende denne retfærdighed for sig selv og opnå sikkerhed og frelse.

Hvordan kan vi støtte vort lands leders – og andre lederes - evne til at træffe de rigtige beslutninger angående Mellemøsten?

Når vi hver dag i bøn fastholder vor gudgivne ret til selvstyre, erklærer vi samtidig, at vort land er styret af det ene Sind. Vore ledere er styret af dette ene Sind. Verden er styret af dette ene Sind. Der er én verden, og vi er alle én familie.

Den universelle Kristus, som Jesus var udtryk for, viste os, hvordan man er en god leder. Vi er alle ledere på en eller anden vis. Det gælder forældre, og det gælder lærere. Vi har alle en lederrolle. Hvis vi spiller denne rolle rigtigt, vil den universelle Kristus blive følt som en stærkere kraft i vores verden, i vore lokalsamfund og i vore familier. Det vil brede sig som ringe ud i verden.

Kristus Jesus satte standarden, da disciplene diskuterede, hvem der var størst blandt dem. Han brugte eksemplets magt, da han vaskede deres fødder – med den største omhu, kærlighed og ydmyghed. Han sagde: "I kalder mig mester og Herre, og I har ret, thi jeg er det. Når nu jeg, jeres Herre og mester, har tvættet jeres fødder, så er også I skyldige at tvætte hverandres fødder. Thi det var et forbillede, jeg gav jer, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort ved jer" (Johannes-Evangeliet 13:13-15).

Når vi påtager os dette ansvar i vort liv, da vil dette lys skinne for resten af verden, og vise andre, hvordan også de kan følge dette eksempel.

Hvordan kan vi benytte bøn til at forstå, at selv despotiske ledere kan høre hvad Gud siger til dem?

De kan ikke løbe væk fra Gud. Alle er Guds børn. Jeg holder meget af et eksempel som apostelen Paulus nævner i et brev, han skrev fra fængslet. "I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!" (Fil. 4:8)

Når vi fastholder, at mennesket i Guds billede er fuldkomment lige nu - at Gud skabte mennesket i sit billede, sig selv lig, da vil vægtskålen veje til den gode side, gennem den universelle Kristus, der altid virker overalt.

Hvad er vigtigst i vor bøn for verdens ledere og folkeslag?

Det er så helt klart at begynde ud fra løsningen snarere end ud fra problemet, fordi fokusering på problemet altid indhyller os i mørke. Du vil aldrig kunne se vejen ud. Men når du ser ud fra lyset – ser direkte ud fra Gud, i og af Ånd – så ser du kun ét Sind.

Vi holder fast dér, hvor det virkelige styre er. Når Sandhed styrer, tvinger den hver enkelt til at udvise den oplyste forståelse, til at foretage de rette handlinger, til at adlyde Guds harmoniske love – og der er intet, der strider mod dette. ”Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen ” (Esajas 45:22). Det betyder: ”ansvaret ligger hos Mig [Gud]. Det, jeg ser, er det, der bliver den virkelighed, verden kommer til at opleve. For jeg er Kærlighedens Gud, og der findes intet had. Jeg er den Gud, der er Sind, derfor findes der intet andet sind. Der er ingen konflikt, ingen der skubber på eller trækker væk. Jeg er det godes Gud, så der findes ikke ondt. Der kan ikke være ondt i det gode. Jeg er Gud, Ånd, så materielle love har hverken noget sted eller har noget at skulle have sagt her.”

Jesus beviste dette ved bøn. Og når han bad, skete der store ting. Det samme vil ske ved vore bønner – når vi ser denne enhed, holder fast ved det første Bud og holder dette fokus: ”Jeg er Herren din Gud,” (2. Mosebog 20:2) og ”Herren er jeg, ellers ingen” (Esajas 45:5). Denne ene Gud vil hele tiden åbne døren for os, så vi kan se, hvad der er sandt.

Jeg mener ikke, at den uro, vi ser i Mellemøsten og Nordafrika, er noget at være bange for. Det er alt sammen bevis på, at mennesker styrer sig selv og gør krav på selvstyre for at opnå frihed. Selvom det koster kamp at opnå frihed, står de fast på deres rettigheder, og vi kan støtte dem ved at vide, at Gud altid er med dem.

Hvordan beder du for verden?

Hver morgen efter jeg fordyber mig i åndelig bøn og studerer Kristen Videnskabs tekstprædiken fra Bibelen og fra dens følgesvend Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften, så går jeg nedenunder, og mit arbejde for verden begynder. Jeg læser avisens overskrifter, som jeg prøver at omskrive, så de stemmer overens med Sandheden fra det kristne perspektiv med en universel Kristus, der er allesteds nærværende. Hvis jeg for eksempel læser: ”Terrorisme vil ramme London”, vil min omskrivning lyde: ”Kun Kærlighed er altid til stede i London. Og man kan ikke se eller forvente noget andet.”

Denne bøn for verden er en meget vigtig del af mit daglige arbejde. Efter min mening bør alle omskrive disse overskrifter til Sandhed ud fra et standpunkt om, at kun Guds styre findes – og indse det og sætte det i dets rette perspektiv. Det er den mest spændende måde at bede for verden på. Prøv selv og se, hvad der sker! Det resulterede i, at jeg blev optaget som Kristen Videnskabs helbreder og praktiserende. Du kan også blive praktiserende for verden – en helbreder for verden og en velsignelse for dig selv.

The Mission of the Herald

In 1903, Mary Baker Eddy established The Herald of Christian Science. Its purpose: "to proclaim the universal activity and availability of Truth." The definition of "herald" as given in a dictionary, "forerunner—a messenger sent before to give notice of the approach of what is to follow," gives a special significance to the name Herald and moreover points to our obligation, the obligation of each one of us, to see that our Heralds fulfill their trust, a trust inseparable from the Christ and first announced by Jesus (Mark 16:15), "Go ye into all the world, and preach the gospel to every creature."

Mary Sands Lee, Christian Science Sentinel, July 7, 1956

Learn more about the Herald and its Mission.