De følgende afsnit er uddrag fra artiklen.
At give slip på fortiden
En stor del af debatten om fred holdes indenfor materielle begreber: historiske krav på de samme landområder, hvis beboelige andel er relativ lille. Dertil kommer en fælles historie med frygt og mistillid. Så længe diskussionen holdes udelukkende inden for disse materielle begreber, kan det vise sig nærmest umuligt at finde en løsning. Følelser af apati, kynisme eller håbløshed omkring situationen er med til at trække løsninger i langdrag, fordi også de er resultater af materielle synspunkter, som hævder at Gud er fraværende eller magtesløs.
Hvad der til gengæld kan løfte vores bøn for fred op, er den overbevisning, at en materiel opfattelse ikke kan definere mennesket, skabt af Gud og kan på ingen måde fravriste Gud Hans univers. I Videnskab og Helse skrev Mary Baker Eddy, ” Den sande teori om universet, mennesket indbefattet, findes ikke i materiel historie, men i åndelig udvikling” (s. 547).
I Bibelen måtte særligt Nehemias påtage sig vanskelige opgaver, da han genopbyggede Jerusalems mure. Hans fjender hævdede, at det var håbløst. De ville skade både ham og hans folk. Dog nægtede Nehemias at lade frygten få ham til at miste mod over for materielle trusler og farer. Hans overbevisning om, at Gud i virkeligheden var den eneste magt og at Gud støttede op om hans bestræbelser, gjorde hele forskellen.
Helhed og Enhed
En bemærkelsesværdig facet af Mary Baker Eddys opdagelse er, at Gud er det eneste Sind, og mennesket er udtryk for dette Sind. Når det gælder krig, omtvistede territorier, omstridt fælles historie osv., har den åndelige kendsgerning om Sindets enhed en kraftig virkning. Det betyder, at alt det, der skiller os fra hinanden, begynder at falde væk, når vi overlader styringen til Sind. Kun det, som er godt og sandt, kan bestå.
Guds formål er altid harmoni, fred og retfærdighed. Et ønske herom er helt normalt, selv på det menneskelige plan. Som guddommeligt Livs børn er der ingen af os, der i virkeligheden længes efter ødelæggelse og død - heller ikke de, der bor i Mellemøsten. I virkeligheden kan ingen af os tro på, at had tilfredsstiller eller løser noget som helst.
Adskillelse, isolation og ødelæggelse udgør ikke nogen del af det guddommelige rige eller formål – og dette støttes fuldt ud af Bibelen. Som det siges i en salme: ”Jeg påkaldte Herren i trængselen, Herren svared og førte mig ud i åbent land… Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre Herrens gerninger” (118:5, 17). Dette åbne land er den uendelige Kærligheds land – som Kristus Jesus kaldte Himlens kongerige. I dette kongerige råder alene Kærlighed, og alle mennesker er tilfredse. Herrens gerninger omfatter freds- ikke krigsgerninger; gode, ikke onde gerninger; gerninger af kærlighed, ikke had, af glæde, ikke sorg. Hvert individ har ret til at leve i fred, at elske og blive elsket.
At opfatte dette kongerige forudsætter en villighed til at lade fortiden ligge og åbne sig til Kærlighedens virkelighed i sit eget liv såvel som i andres. Det er ikke altid let og betyder ikke, at folk skal være naive eller letsindige. Som Nehemias viste, vil guddommelig intelligens sejre, men i form af styrke, fred og visdom, ikke i form af frygt og krig.
Her er det, at vi hver især kan bidrage ved at sige nej til modløshed, frustration og vrede, når nyheder fra Mellemøsten frister til tanker om håbløshed, vold, had og uforsonlighed. Når vi argumenterer til fordel for Sandheden, for intelligens og Kærlighed, fastholder vi, at Gud er nærværende. samt al Hans magt til at udvirke det gode og helbredelse. Derved opløfter vi alle hjerter og åbner forståelsens døre, så Guds sande fredsevangelium til sidst kan være enerådende.
